Kok

Vil du være Kok på et badehotel i rivende udvikling? Nicky Arentsen, Køkkenchef på Bandholm Badehotel, søger en kok til vores helt nye Brasserie Alba.

Om stillingen

Nicky Arentsen søger en kreativ og driftig kok, som er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret. Du skal kunne inspirere, begejstre og lave smagfuld mad, som man vil rejse langt efter – både til vores gourmetrestaurant, til vores Brasserie Alba og til vores selskaber og konferencer.

Du trives med at arbejde i et højt tempo med mange forskellige opgaver. Du har styr på dit håndværk og ved, at det er teamindsatsen, der skaber succesen. Du har faglig stolthed og respekt for råvarerne, og du går ikke på kompromis med smag eller anretningen på tallerkenen. Du skal have lyst til at lære nyt, lære fra dig og tænke i nye retninger.


Dit match til stillingen:

  • Du har lyst til at være en del af et ambitiøst team.
  • Du har en faguddannelse som kok.
  • Du kan bevare overblikket og et højt humør - også når der er travlt.
  • Du er engageret, mødestabil og pligtopfyldende.

Det er at fortrække, at du har bopæl indenfor en rimelig pendler afstand til Bandholm. Hvis du ikke har dette, så kan vi alternativt stille en overnatningsmulighed til rådighed.


Vi kan tilbyde dig:

  • En fuldtidsstilling på Det Nye Bandholm Badehotel
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår inklusiv pension, privatsygeforsikring og indkøbsaftaler.
  • Gode overnatningsmuligheder på hotellet.
  • Lækker personalemad.
  • Frihed under ansvar med løbende opfølgning og afstemning på gensidige krav og forventninger.
  • En arbejdsplads med høje ambitioner og et fælles mål.
  • En udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at være med til at genskabe et af Danmarks ældste badehoteller.
  • Faglig udvikling, hvor du er med til at bestemme form og indhold af kurser og læring.


Ser du dig selv i ovenstående beskrivelse, og lyder dette som din fremtidige karriere, så send os gerne dit CV samt en motiveret ansøgning i pdf-form via linket herunder.


Ansættelsesstart: Snarest.

Ansøg denne stilling

Kok