Medarbejder med autoelektriker erfaring søges til afvekslende job.
Har du lyst til at arbejde på ”byens bedste værksted” med nye, lyse og venlige lokaler, fine arbejdsforhold og gode kollegaer, som står klar med et godt fællesskab, åbenhed og humor?
Og vil du være en del af en spændende produktion af nye varebiler, blandt andet inden for det elektriske område, så har vi her jobbet netop til dig.
Du har nu mulighed for at komme ombord på Team Plagborg, og sammen med dejlige kollegaer at være med til at gøre en forskel inden for opbygningen af nye varebiler.
Se mere om hvad du kan forvente hos Brdr. Plagborg her
Læs mere om stillingen nedenfor.
Jobbet.
Du får ansvaret for at montere komplette autoelektriske løsninger på nye varebiler, og du arbejder med installationer og udvikling af styringer og elektronik, fx lifte, kameraer, LED belysning batterier, og meget andet.
Ingen dage er ens, så du skal være kreativ og dygtig til at finde gode løsninger inden for området, som hele tiden er i udvikling.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du har fokus på kvaliteten i dit arbejde, så specifikationerne bliver indfriet og kunderne bliver tilfredse.
Du bliver en del af et godt team, som sparrer med hinanden, og spiller hinanden gode.
Din baggrund og erfaring.
Måske har du en uddannelse som autoelektriker, automekaniker, elektromekaniker, elektriker med flair for biler, landbrugsmaskine mekaniker, lastvognsmekaniker eller lignende.
Hvis du har en anden baggrund, fx relevant erfaring og ingen uddannelse, så er du også meget velkommen til at søge.
Det vigtigste er, at du har flair og interesse for EL, elektronik og biler, og at du er dygtig og fleksibel.
Du er en holdspiller, som selv kan tage initiativ, og du er kvalitetsbevidst, og sætter en dyd i ordentlighed og effektivitet.
Du bliver en del af et team med trivsel og i fokus.
Vi er en spændende virksomhed i udvikling, og i fællesskab bygger vi hver dag mange forskellige nye produkter efter kundernes ønsker.
Ja, faktisk er vi nogle af de største og bedste, så du kommer med på vinderholdet.
Du bliver en del af et team med mange forskellige mennesker og typer, som har til fælles at vi brænder for hinanden og for vores kunderne.
Det er ikke bare noget vi siger, for det er noget vi gør hver dag – og vi beviser det gennem vores trivselsmålinger.
Du kan se mere her: https://www.plagborg.dk/karriere/hils-paa-vores-medarbejdere.aspx
Hvis du spørgsmål, så kontakt gerne Adm. direktør Erik T. Lauridsen på 21213242 eller på mail etl@plagborg.dk
Vi ansætter løbende, så send hurtigt din ansøgning.