Netværkstekniker – konsulent

Til daglig drift af bl.a. hosted netværk på Fortinet FortiGate og EMS, Ruckus SmartZone & RuckusOne samt Mikrotik routere

Vi driver netværket for ca. 2.500 erhvervskunder. En af Nordeuropas største hosted WiFi-platforme kører hos os på Ruckus SmartZone og cloud-platformen RuckusOne. Nu søger vi en netværkstekniker, der vil stå midt i den daglige drift sammen med vores netværkskonsulenter.

Det er ikke en supportlinje. Du kommer tæt på rigtige kundenetværk – WAN, MPLS, hosted og dedikerede firewalls, VPN, LAN og WiFi – og du træder ind som en del af netværkskonsulentteamet og arbejder tæt sammen med vores europæiske GIS Team (Global Infrastructure Service), så vi holder driften stabil døgnet rundt. Du arbejder fortrinsvist fra Nærum, men skal også ud og køre, da vores kunder er spredt over hele landet og en del i udlandet.

Jobbet – sådan ser en typisk uge ud

Du bliver en fast del af netværkskonsulentteamet og kører selvstændigt de daglige driftsopgaver, mens de mere komplekse designopgaver løftes i fællesskab. 

Konkret:

  • Drift & overvågning: overvågning og drift af kundernes LAN, WAN, MPLS og WiFi – fejlsøgning og udbedring, før kunden mærker det.
  • Ruckus-platformen: WiFi-drift på Ruckus SmartZone og RuckusOne – controllere, AP-styring, klientfejl og radiotuning.
  • Firewall & VPN: changes på hosted og dedikerede FortiGate-firewalls og VPN-forbindelser efter kundernes behov.
  • Sager: løsning af changes og sager i Zendesk – korrekt og til tiden, med ejerskab fra start til slut.
  • Samarbejde: tæt sparring med dine kolleger i netværkskonsulentteamet og eksterne partnere om stabil drift og mindre projekter.

Hvem du er:

Du har et par års erfaring som netværkstekniker og kører selvstændigt i driften. Du er hjemme i en command line, du fejlsøger struktureret, og du tager ejerskab for en sag frem for at sende den videre. Vigtigst: Du leverer support i øjenhøjde med kunden og holder hovedet koldt, når noget brænder.

Du har erfaring med de fleste af:

  • LAN, WAN, WLAN og MPLS – og forståelse for, hvordan delene hænger sammen i drift.
  • WiFi-controllere, gerne Ruckus (SmartZone/RuckusOne) – eller lignende enterprise-WiFi.
  • firewalls og VPN, gerne FortiGate.
  • routing og switching hos vendorer som Cisco, Juniper, HP Aruba eller Mikrotik.
  • Linux/Unix og command line interfaces.
  • direkte kundekontakt og sagsbehandling over telefon, mail og ticketsystem.

Krav:

  • Dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Kørekort til alm. bil – til kundebesøg.

En fordel, ikke et krav: Certificeringer inden for Ruckus, Fortinet (NSE) eller CCNA. Mangler du dem, uddanner og certificerer vi dig undervejs.

Vagt:

Vores kunders forretning kører i alle døgnets 24 timer, og det gør vores drift også. På sigt skal du være åben for at indgå i en vagtordning som bagvagt til IT-konsulentvagten. Det siger vi højt nu, så du ved, hvad rollen indebærer – det er ikke fra dag ét.

Det tilbyder vi:

  • Konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer, pension, tand- og sundhedsforsikring.
  • 37 timers arbejdsuge med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde – frihed under ansvar.
  • 5 ugers ferie plus 6 feriefridage, fri mobil og firmabetalt bredbånd.
  • Kurser og certificeringer, så du udvikler dig fagligt – vi arbejder med noget af det nyeste udstyr i markedet.
  • Et uformelt, kompetent team med kort vej fra idé til handling – og kolleger, der passer på hinanden.

Lyder det som dig?

Søg nu – vi holder samtaler løbende. Send din ansøgning via knappen nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen inden da, er du også velkommen til at skrive til kenneth.kjoebmand@dstny.dk.

Apply for the position

Netværkstekniker – konsulent