VIL OG KAN DU UDVIKLE STÆRKE KUNDERELATIONER OG DRIVE KOMMERCIEL VÆKST FOR EVA TRIO & EVA SOLO?
OM EVA TRIO
Eva Trio er en dansk designvirksomhed bag to stærke brands: Eva Trio og Eva Solo. Vi udvikler og markedsfører produkter til køkken, bord og bolig, hvor funktionalitet, æstetik og kvalitet går hånd i hånd. Med afsæt i dansk designtradition og et internationalt udsyn skaber vi produkter, der gør hverdagen smukkere, enklere og mere inspirerende. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor stærke partnerskaber og en tydelig digital tilstedeværelse er centrale for vores fortsatte vækst.
DIN ROLLE
Som Key Account Manager får du en central rolle i at udvikle samarbejdet med udvalgte nøglekunder, danske kæder og e-tailers i Skandinavien. Du får ansvar for at drive salget, udvikle kunderne kommercielt og sikre, at Eva Trio og Eva Solo står stærkt på tværs af både fysiske og digitale salgskanaler.
Du refererer til Head of Sales, Scandinavia og bliver en del af en ambitiøs salgsorganisation, hvor samarbejde, professionalisme og eksekvering er afgørende. Rollen kombinerer strategisk kundearbejde med en stærk operationel tilgang, og du vil arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af salg, marketing, supply chain og kundeservice for at skabe resultater og sikre høj kundetilfredshed.
Du trives med en dynamisk hverdag, hvor struktur, forberedelse, klar kommunikation og opfølgning er nøglen til succes. Du arbejder målrettet med kundeudvikling, salgsplanlægning, sortiment, kampagner og performance – og du har blik for både vækstpotentiale, brandpositionering og stærke relationer.
DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER
DIN PROFIL
Du er kommercielt stærk, har flair for at knytte tætte kunderelationer og er målrettet. Du har erfaring med at udvikle kunder og skabe vækst gennem struktur, forberedelse, godt købmandsskab og en professionel tilgang til salgsarbejdet. Du trives med ansvar, arbejder selvstændigt og formår samtidig at skabe gode samarbejder på tværs af organisationen.
Du har naturlig interesse for brands, produkter og forbrugeradfærd, og du forstår værdien af at kombinere stærke kunderelationer med data, digitale salgskanaler og skarp eksekvering. Som person er du nysgerrig, positiv og løsningsorienteret – og du motiveres af at skabe resultater i en virksomhed med stærke designtraditioner og høje ambitioner.
VI FORESTILLER OS, AT DU HAR
VI TILBYDER
ANSØGNING
Kan du se dig selv i rollen, og har du lyst til at blive en del af Eva Trio, så upload din ansøgning og dit CV i PDF-format senest den 16. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores eksterne HR-konsulent, Peter Bøndergaard, på +45 26 73 08 80.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Eva Trio er en solid, danskejet designvirksomhed med 113 års erfaring og internationalt udsyn. Under de to brands Eva Trio og Eva Solo udvikler og markedsfører vi en bred vifte af køkken- og livsstilsprodukter i smukt, gennemtænkt og funktionelt design af høj kvalitet. Virksomheden har domicil i Måløv – blot 30 minutter fra København K og med S-togstation i gåafstand.
Vi er engagerede i at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor diversitet værdsættes, og hvor alle føler sig velkomne. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering, handicap eller baggrund. Vi ser på hele din profil og værdsætter både dine erfaringer og dit potentiale.
Læs mere om vores sociale ansvar og engagement på www.evatrio.com.