Bliv erhvervspraktikant på Experimentarium

facebook icon linkedin icon

Drømmer du om at prøve kræfter med at arbejde i en finurlig og boblende virksomhed, hvor formidling af naturvidenskab, moderne teknologi og bæredygtighed er i centrum? Har du lyst til at prøve at være med til at skabe spektakulære og uforglemmelige oplevelser for alle vores brugere? Så har du mulighed for at komme i erhvervspraktik som Formidlingspilot og Servicepilot på Experimentarium! 


På Experimentarium tilbyder vi grundskoleelever erhvervspraktik. Her får man mulighed for at følge vores fantastiske Formidlingspiloter og Servicepiloter i 5 dage, hvor man skal prøve kræfter med vores legende gæsteservice og formidling, boblende laboratoriearbejde, sprudlende demonstrationer, og meget mere – alt sammen med naturvidenskab, bæredygtighed og moderne teknologi i fokus. Man vil gå på opdagelse i vores udstillinger og få indsigt i arbejdet på et science center i verdensklasse.  


For at komme i betragtning skal du: 

  • Gå i grundskolen og skal i erhvervspraktik. 
  • Have mulighed for at afholde din praktikperiode i en almindelig skoleuge uden for skolernes ferie.
  • Have lyst til at lære mere om naturvidenskab, moderne teknologi og bæredygtighed gennem levende formidling og gæsteservice.


Hvis du er interesseret i at søge praktikophold hos os, skal du sende os en kort motiveret ansøgning. I din ansøgning må du meget gerne fortælle, hvorfor du synes det kunne være spændende at komme i praktik på Experimentarium: måske har du en fysiker eller kemiker gemt i maven? Elsker at gå tur i skoven og være nysgerrig på den danske natur? Eller har interesse for robotter eller computerspil? Intet er for stort eller småt! 


Din motiverede ansøgning kan enten bestå i et kort skriv eller en kort video – det er helt op til dig. CV er ikke nødvendigt.


Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Vi gennemgår ansøgninger løbende og gør opmærksom på, at vi har et begrænset antal pladser til erhvervspraktikanter. 

Apply for the position

Bliv erhvervspraktikant på Experimentarium