Er du en kreativ projektleder, der kan omsætte idéer til magiske oplevelser? Har du en passion for at udvikle udstillinger, der engagerer, udfordrer og begejstrer vores besøgende? Så har vi måske dit næste drømmejob!
Experimentarium søger en projektleder og udstillingsudvikler, der kan drive udviklingen af fremtidens udstillinger fra idéfasen til den færdige, sanselige og lærende oplevelse. Du vil spille en central rolle i at føre vores ambitiøse oplevelsesstrategi ud i livet – og være med til at skabe en verden, hvor læring og leg går hånd i hånd.
Som projektleder og udstillingsudvikler får du ansvaret for at lede og udvikle udstillingsprojekter, der skaber lærende oplevelser for børn og deres voksne. Du kombinerer projektledelse med kreativt udviklingsarbejde, hvor du arbejder tæt sammen med øvrige dygtige kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Du refererer til Chef for udvikling af oplevelser, Ditte.
Dine primære ansvarsområder:
Vi forestiller os, at vores nye kollega har:
Vi forventer også, at du er:
Klar til en finurlig arbejdsplads?
Experimentarium er en kreativ og innovativ arbejdsplads med 160 passionerede og fagligt dygtige kolleger. Vi tror helt grundlæggende på, at vi opnår de bedste resultater og den højeste arbejdslyst, når vi lykkes sammen. Derfor er vi ved at indføre medledelse. Du behøver ikke at have erfaring med denne organisationsform, men skal være motiveret af det fælles bedste fremfor personlige præferencer.
Der er god mulighed for at få arbejdsliv og privatliv til at balance, da vi har stor fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.
Send os din ansøgning senest den 9. maj 2025, og fortæl hvorfor du er den perfekte kandidat til at være projektleder og udstillingsudvikler hos Experimentarium. Forventet opstart i august.
Vi glæder os til at høre fra dig!