BLIV EN DEL AF EN TEKNOLOGISK LEDENDE VIRKSOMHED
Vi leder efter passionerede og innovative medarbejdere, der vil være med til at gøre en forskel. Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor vi arbejder med en bæredygtig og fremtidssikret teknologi. Hos os får du mulighed for at udvikle dig, bidrage til vigtige projekter og arbejde i en virksomhed, der virkelig gør en forskel. Vi ekspanderer globalt og har brug for dig på holdet!
OM FIRE EATER
Vi er en innovativ, dansk videns-virksomhed. Vi er teknologisk ledende på verdensmarkedet, og vi investerer konstant i at udbygge vores forspring. Vi leverer brandslukningsløsninger til kunder over hele verden, og arbejder hver dag på at udvikle og levere løsninger, der kan anvendes på globalt plan samt tilpasses forskellige behov og miljøer.
BÆREDYGTIG BRANDSLUKNING – INGEN KEMI, INGEN VANDSKADER
Vores egenudviklede Inergen-teknologi sænker iltniveauet i et lokale tilstrækkeligt til at slukke brand, men stadig så sikkert, at mennesker kan opholde sig der. Det betyder, at vi effektivt kan slukke brande uden brug af skadelige kemikalier eller store vandmasser, der kan forårsage omfattende skader på bygninger og inventar.
EN VIRKSOMHED I KRAFTIG VÆKST – OG VI HAR BRUG FOR DIG!
Siden 2020 er vi vokset med 85 % og oplever en rekordhøj ordreindgang. Med vores internationale netværk af partnere udvider vi konstant vores markedsandel og har ambitionen om at blive en af verdens ledende leverandører af stationære brandsikringssystemer.
VI SLUKKER ILDEN BÆREDYGTIGT PÅ 40 SEKUNDER
Vores produkt, Inergen, er 100 % bæredygtigt. Det er produceret af atmosfæriske luftarter, dvs. af den luft vi alle indånder. Derfor forurener Inergen ikke, når den bliver udløst i atmosfæren igen. Vores hardware, som er fremstillet af stål, messing og andre metaller af højeste kvalitet, har en lang levetid og stor værdi ved genanvendelse, hvilket gør det muligt at reducere miljøpåvirkningen markant. I alt hvad vi gør, overvejer vi, hvordan vi kan øge vores bidrag i forhold til bæredygtighed, og vi arbejder løbende på, at vores miljøbelastning reduceres.
EN ARBEJDSPLADS MED DANSK FORANKRING
I Fire Eater A/S prioriterer vi at have danske leverandører, sekundært leverandører fra EU. Vi tilstræber ligeledes, at vores leverandører indkøber råmaterialer fra danske eller europæiske underleverandører. Det sikrer den højeste mulige kvalitet.
Vi optræder ordentligt i alle forhold – overfor kunder, leverandører, ansatte og vores omkringliggende samfund. Vi skaber danske arbejdspladser og betaler skat i Danmark. Vi bidrager positivt til samfundet og resten af verden. Noget vi som medarbejdere i Fire Eater er stolte af.
SPECIALISTER I BRANDSLUKNING MED INERGEN
EN KULTUR AF INNOVATION OG ANSVAR
Hos Fire Eater sætter vi høje standarder for kvalitet og innovation. Vi trives i et miljø, hvor samarbejde, viden og kreativitet er nøgleord, og vi er stolte af at have skabt en kultur, der bygger på gensidig respekt og ansvar.
Fire Eater er en arbejdsplads, hvor du bliver værdsat og hørt, og hvor nye idéer og løsninger altid er velkomne. Vi prioriterer løbende udvikling, både for medarbejdere og løsninger. Og vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og fagområder. Vi tror på, at det bedste arbejde skabes, når vi løfter i flok.
BLIV EN AF MANGE GLADE MEDARBEJDERE
Hos Fire Eater er udvikling og samarbejde i fokus. Vi er stolte af vores arbejdsmiljø, hvor både faglighed og arbejdsglæde vægtes højt.