Systemudvikler

Senior Udvikler

Vil du være med til at skabe de teknologiske løsninger, der gør det muligt for danske bilejere at tage et skridt mod en mere bæredygtig fremtid?

Vi søger en erfaren og passioneret senior udvikler, der brænder for at bygge robuste og skalerbare backend-services og altid har brugeren i fokus.

 

Om rollen

Som senior udvikler hos Greenbow vil du få en central rolle i et mindre, men dynamisk udviklingsteam. Dit primære ansvar bliver at videreudvikle og vedligeholde vores egenudviklede platform, der leverer og styrer elbilsladeløsninger. Du vil arbejde tæt sammen med både udviklingsteamet og forretningen for at skabe teknologiske løsninger af høj kvalitet og relevans.

 

Vores guiding principles er kernen i vores arbejde:

  • Vi bygger med brugeren i centrum og stræber efter at skabe løsninger, der er intuitive og tilgængelige.
  • Vi tror på innovation og elsker at udforske nye teknologier og muligheder.
  • Vi arbejder som ét team, hvor respekt og ligeværdighed er fundamentet for alt, vi gør.

 

Du får mulighed for at sætte dit præg på teknologivalg og arkitektur og vil arbejde tæt sammen med både udviklingsteamet og forretningen for at levere løsninger, der understøtter vores strategi og mission.

 

 

Vi arbejder med følgende teknologier

Vi tilstræber en microservice-arkitektur og benytter:

  • Go (primært sprog)
  • Kubernetes
  • Docker
  • Linux
  • Temporal
  • PostgreSQL
  • RabbitMQ
  • Redis
  • Frontend i Vue.js
  • DigitalOcean (cloud)
  • GIT
  • Node.js (legacy)
  • PHP (Laravel) (legacy)

 

Kendskab til ovenstående værktøjer er en fordel - men vigtigst af alt at du er nysgerrig og har mod på at lære og udfordre det eksisterende. Har du erfaring med elbilsladere og OCPP, er det et plus, men ikke et krav.

 

Din profil og baggrund


Vi leder efter dig, der:

  • Har solid erfaring med systemudvikling fra design til implementering.
  • Arbejder selvstændigt og tager ejerskab for dine projekter.
  • Har et stærkt øje for detaljen, men forstår også at balancere det perfekte med det tilstrækkelige, i hensynet til virksomhedens fremdrift.
  • Tænker helhedsorienteret og altid har overblik over, hvor vi er gode, og hvor vi kan blive bedre.
  • Planlægger dit arbejde og formår at jonglere flere bolde samtidig – både udvikling og drift.
  • Er omstillingsparat
  • Reagerer proaktivt og tager ansvar for at komme med løsninger, før andre opdager problemstillinger.

 

Teamet arbejder på tværs af systemer og platforme, hvilket kræver, at du har en stærk evne til at bevare overblikket og tænke strategisk.

 

Hvem er vi?

Greenbow er en nyere ladeboks leverandør som fokuserer på at skabe konkurrencedygtige og attraktive grønne løsninger, til nuværende og kommende elbilejere i Danmark. Vi har en stærk ejerkreds i ryggen, og søger lige nu profiler, som drømmer om at arbejde i en startup, hvor man sætter dit tydelige præg på virksomhedens løsninger i samarbejde med et dygtigt og agilt udviklerteam.

 

Vi er et udviklingsteam, der værdsætter nysgerrighed og innovation. Vi ser det som en del af vores DNA at udforske nye teknologier og forstå deres kerne, så vi kan implementere dem på en måde, der skaber værdi for både kunder og forretning. Vi justerer løbende vores processer, lytter til hinanden og tilpasser os hurtigt, når behovene ændrer sig.

 

Vi tilbyder

  • Fleksibilitet: Mulighed for hybrid arbejde, så du kan balancere arbejde og privatliv.
  • Madordning: Vi sørger for, at du kan nyde en god frokost hver dag.
  • Gratis kaffe og sodavand: Forfriskninger, når du har brug for en pause.
  • Et stærkt fællesskab: Vi vægter trivsel og gode relationer højt. Hver måned afholder vi en hyggelig fredagsbar.
  • Ligeværdighed: Vi er en arbejdsplads, hvor vi kigger hinanden i øjnene og behandler hinanden som ligeværdige.

 

Vil du være en del af vores rejse mod en grønnere fremtid?



 

Ansøg denne stilling

Senior udvikler