GreyBird Pilot Academy · Aarhus Lufthavn
Planlægning i stor skala er en disciplin, som få mestrer. Hos GreyBird får du ansvaret for planlægning og produktion med reference direkte til vores COO og mandat til at bygge området op.
Om GreyBird
GreyBird Pilot Academy er ikke kun en pilotskole - vi er en international vækstvirksomhed i en branche, der aldrig står stille. Vi uddanner fremtidens erhvervspiloter.
Siden 2013 er GreyBird Pilot Academy vokset fra Aarhus til syv baser i Europa – fra Dublin i vest til Helsinki i øst. Vores studerende flyver under den spanske sol og på tværs af europæisk luftrum. Med over 40 flyveinstruktører, 12 Tecnam-fly og yderligere 13 nye Tecnam-fly på vej er mere end 200 studerende lige nu i gang med at uddanne sig til erhvervspilot hos os.
Her arbejder vi tæt på ambitionerne - dér, hvor sikkerhed, mennesker, teknologi, drift og uddannelse skal spille sammen, før hjulene forlader landingsbanen.
Uanset om din baggrund er fra luftfart, marketing, undervisning, tech eller noget helt femte, bliver du en del af et fagligt stærkt hold med korte beslutningsveje og plads til at præge udviklingen. Vi gør drømmen om cockpittet til en karriere - og du kan være med til at gøre vejen dertil endnu bedre.
Sommeren 2026 blev den travleste i vores historie. I juni fløj vi flere timer og underviste flere teorilektioner end nogensinde før, og i august startede vores største hold nogensinde.
Luftfart er en krævende branche at planlægge i. Du kommer til at arbejde med instruktører og mekanikere, der har gjort deres interesse til deres fag, og med studerende, der er i gang med den uddannelse, de har drømt om. Samtidig holder du styr på de regler, der sætter rammerne: flyve- og hviletidsregler for instruktører, vejrminima og krav til vedligehold og luftdygtighed.
Dit ansvar
Når et pilotakademi vokser så hurtigt som GreyBird, er det planlægningen, der afgør, hvor meget vi kan nå. Hver dag skal instruktører, fly, simulatorer og studerende på tværs af syv baser mødes på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Det bliver din opgave at bygge den planlægning, der skal bære GreyBird gennem de næste års vækst. Du refererer direkte til vores COO og får ansvaret for et mindre team. Sammen med teamet, instruktørerne og mekanikerne holder du den daglige drift stabil og støtter instruktører og studerende, og du går selv ind i driften, når det kræves. Du samarbejder også tæt med eksterne partnere og ledelsen og sikrer, at procedurer og masterplaner bliver fulgt. Men din vigtigste opgave er at se måneder frem og sørge for, at planen har taget højde for det uventede, før det sker.
Dit fokus ligger på det strategiske. Du skal:
I den daglige drift sørger du sammen med dit team for at:
Det får du
Hvem vi leder efter
Du er blandt dem, der er virkelig dygtige til planlægning. Du brænder for disciplinen, du ser sammenhænge, som andre overser, og du tænker i både næste uge og næste år. Samtidig er du også typen der selv kan tage fat, når situationen kræver det.
Praktisk
Arbejdssted: Aarhus Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 22, 8560 Kolind.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Vi holder samtaler løbende. Har du afklarende spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til COO Thomas Brams på 22 63 68 22 eller skrive til bra@greybird.dk. Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via systemet.
Vi glæder os til at høre fra dig.