Højhuset er en kategori helt for sig selv. Som kulturhotel bryder Højhuset med den gænse opfattelse af, hvad et hotel kan byde på. For her er vi det hele. Anderledes hoteldrift, historie, højskoleånd, fællesskab, bæredygtighed, kulturhus og grønt landbrug.
Hotellet byder på 58 enkeltværelser, 23 dobbeltværelser og 5 lejligheder. Det hele nyrenoveret og indrettet i en gennemført 60ér æstetik med respekt for bygningens historie og virke som tidligere højskole.
Højhuset er kunst, kultur, musik og fællesarrangementer, design og arkitektur. Huset indbyder til fællesskab, hvad enten det er på hotellets etager, i pejsestuen, foredragssalene eller i de hyggelige gårdmiljøer udenfor. Luksuriøs nøjsomhed, varm gæstfrihed, en uhøjtidelig atmosfære og kompromisløs bæredygtighed er husets bærende værdier.
FRA HØJSKOLE TIL HØJHUS
Stedets historie går tilbage til 1961, hvor 3 lokale driftige brødre indenfor tekstilbranchen, brødrene Damgaard, besluttede at opføre en højskole til tekstilindustriens medarbejdere. Sidenhen overgik stedet til at være almindelig folkehøjskole, Herning Højskole, med fokus på de kreative fag. Stedet lukkede som højskole i 2007.
I 2016 blev stedet opkøbt af en privatejet fond, hvis ønske det var at bevare en ikonisk bygning og i tråd med Damgaard-brødrenes oprindelige vision: at skabe et sted med fokus på ånd, dannelse, læring og fællesskab til gavn og glæde for mange. Hermed blev grundstenen til et nyt kapitel i husets historie lagt, og d. 28 april 2023, præcis 61 år efter højskolens officielle åbningsdag, blev dørene slået op til Højhuset Kulturhotel. Det første af sin slags i Danmark