Hvidberg A/S

Professionel, effektiv og miljørigtig nedbrydning

Få et job med fokus på miljø og genanvendelse af ressourcer

Om HvidberG

I mere end 40 år har HvidberG a/s løst nedbrydnings-, knusnings- og transportopgaver i det meste af Midt- og Vestjylland. I dag er de store maskiner suppleret med nedbrydningsrobotter i alle størrelser, og der er kommet et langt større fokus på, hvordan de nedbrudte materialer kan indgå i en cyklus og få nyt liv i andre projekter.

En del af holdet

Som en del af holdet hos HvidberG a/s river du ikke bare ned og smider ud. Nej, du er med til at sikre, at flest mulige byggematerialer og ressourcer kan få nyt liv i nye projekter. En cirkulær tankegang, der gavner miljøet.

For nedbryderfaget er i dag et arbejde, der kræver en stor mængde specialviden, erfaring og kompetencer. Men bare rolig, du behøver ikke at være ekspert, inden du starter. Hvis bare du er klar på at tage fat, så skal vi nok lære dig resten.

6 gode fordele ved at arbejde hos os

1. Du arbejder med store maskiner

2. Du kan arbejde så meget, du vil

3. Du bliver en bedre udgave af dig selv

4. Du får kaffe og kage hver dag

5. Du får det sjovt på arbejdet og i fritiden

6. Du bliver en del af én stor familie


“Vi har mange projekter ude i Guds frie natur, og det nyder jeg virkelig. Opgaverne er forskellige, udfordrende og kræver, at man lige bruger pæren. Især de seneste år, hvor der er sket meget inden for nedrivning. Og så er der de gode kolleger, som man også kan lave sjov og spas med”


Bjarne Andreasen, håndmand, ansat siden 2004

“Det var egentlig bare meningen, at jeg skulle arbejde her et par måneder. Men så blev jeg bidt af det og tog nedriveruddannelsen. Vi har det fedt kollegialt, og så er det et job med mange forskellige opgaver og rig mulighed for personlig udvikling”


Esben Steensgaard Røn, håndmand, ansat siden 2013