Infrastrukturmedarbejder – ledningsopmåling og lodsejerdialog

Ved du altid præcis, hvor du er?

Har du lyst til at bidrage til den stigende elektrificering af vores samfund?


Så har vi et alsidigt og praktisk job i vores driftsafdeling indenfor el- og fibernet infrastruktur.

Din indsats bidrager til, at vi bevarer vores høje forsyningssikkerhed og gode renommé. Du skaber konstruktiv og positiv dialog med lodsejere, der resulterer i gode og pragmatiske projektforløb.


Mere om jobbet

Vi bygger dine kompetencer op, så hvis du synes, at stillingen lyder spændende, så søg.

Din alsidige dagligdag vil fra begyndelsen bestå af:

  • At skabe overblik over og planlægge vedligehold, udskiftning eller udvidelse af elnettet
  • At være i dialog med lodsejere forud for og under anlægsarbejde
  • At foretage GPS opmålinger og påvisninger

Hvis du har interesse, så vil du på sigt få mulighed for også at arbejde med andre aspekter af erhvervelse af arealrettigheder.

Du bliver en del af vores Infrastruktur afdeling med mere end 60 kolleger. Du får især et tæt samarbejde med dine kolleger i dokumentationsteamet. Du får selvsagt også en stor kontaktflade udenfor virksomheden.


Mere om dig

Der er mange veje ind til denne stilling. Vigtigst er det, at du:

  • Nyder det afvekslende i at arbejde mest udenfor men også på kontor
  • Har en logisk og systematisk måde at arbejde på
  • Har teknisk snilde og gerne vil arbejde med GPS og andet IT-udstyr og -programmer
  • Har gode samarbejdsevner på tværs af teams og mennesketyper
  • Har gode kommunikationsevner på dansk, både skriftligt og mundtligt

Desuden gør din venlige og forstående tilgang til andre mennesker dig til en god repræsentant for virksomheden. Du når i mål med dine opgaver, så virksomheden kan vedligeholde og udbygge el- og fibernet infrastrukturen i takt med samfundets behov og i forståelse med de berørte lodsejere.


Hverdagen hos Jysk Energi

Vi tilbyder gode arbejdsvilkår - blandt andet fordelagtige sundheds- og pensionsforhold, en kollektiv bonusordning, motionscenter og mulighed for at deltage i sociale arrangementer arrangeret af en aktiv personaleforening. Du kan forvente og skal selv bidrage til et positivt og udviklende arbejdsmiljø.


Er du klar til nye udfordringer?

Vi vægter engagement meget højt, og mangler du en enkelt kompetence, eller føler du dig usikker på en opgave, så husk på, at det som regel kan læres hen ad vejen. Med dig får vi måske en medarbejder, som ikke alene brænder for sit job, men også bringer nysgerrighed og et friskt syn på opgaven med nye perspektiver og en alternativ opgaveløsning. Det er op til dig at hjælpe os med at forstå, hvorfor netop du er det rette match.

Hos Jysk Energi er diversitet og retfærdighed også i fokus. Vi stræber efter at skabe inkluderende arbejdsfælleskaber, hvor der ikke skeles til alder, etnicitet eller køn, for vi ønsker mangfoldighed og trivsel. Derfor er alle ansøgninger velkomne.


Vi høres ved

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Kundetilslutning og dokumentation Søren Vendelboe på telefon 2479 0008.

Send os snarest din motiverede ansøgning og dit CV via "ansøg nu" knappen.

Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg denne stilling

Infrastrukturmedarbejder – ledningsopmåling og lodsejerdialog