Projektleder / Anlægsingeniør

Vil du som Projektleder have ansvaret for byggemodning fra start til slut?


Med base i vores projektafdeling på Helge Nielsens Allé i Løsning, men med opgaver over hele landet, særligt på Sjælland, søger vi til en nøglerolle en dygtig anlægsingeniør som projektleder.


Dine arbejdsopgaver spænder over:

  • Projektledelse: Sikring af fremdrift og kvalitet i hele byggeprocessen
  • Koordinering: Samarbejde og kontakt med myndigheder, rådgivere og entreprenører
  • Projektering: Udarbejdelse af skitseprojekter og overblik over tekniske løsninger
  • Økonomistyring: Håndtering af projektøkonomi og budgetter for egne sager
  • Byggeledelse: Ansvar for byggeledelse af byggemodninger i bygherrerollen
  • Faglig støtte: Løbende rådgivning til vores byggeledere på igangværende sager


I rollen som projektleder kommer du til at følge projektet i alle dets faser. Fra de første streger i udviklingsfasen til projektering med eksterne rådgiver, udførelse med entreprenører samt aflevering. Du får en nøgleposition, hvor fleksibilitet og korte beslutningsveje skaber en dynamisk og effektiv arbejdsdag.

Kronhusene fokuserer udelukkende på udvikling af rækkehusprojekter på landsplan og tilbyder gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et kompetent team bestående af blandt andet landinspektører, advokater, landskabsarkitekter og erfarne teknikere, som alle bidrager til, at projekterne kan realiseres.

Teamets opgave er at realisere projekterne, herunder særligt koordinering med eksterne rådgivere, indhentning af div.  tilladelser hos myndigheder samt sikre gennemførelse af byggemodning i marken. Heri indgår bl.a. møder med myndigheder og kunder samt deltagelse i tilsyn/byggemøder sammen med ekstern rådgiver og entreprenører.

Vi har en voksende portefølje med projekter af størrelsesordenen 40-250 boligenheder per projekt. Vores ambition er at være førende inden for vores felt, hvilket kræver indsigt i alle projektfaser og samarbejde med Danmarks største ingeniørfirmaer.

Vi forestiller os at du kommer fra en lignede rolle ved myndighed, rådgiverbranchen eller entreprenørbranchen, og har lyst til at indgå i et agilt projektteam, hvor der er mange bolde i luften samtidigt. 


Kvalifikationer (krav):

  • Erfaring med projektering af veje og/eller kloak og fortrolighed med værktøjer som Bentley Microstation, Powercivil eller OpenRoads.


Yderligere kvalifikationer (fordele):

  • Erfaring med anlægsprojekter, byggeledelse og tilsyn
  • Projektstyringserfaring, herunder økonomistyring af sager samt erfaring med håndtering af myndigheder, rådgivere og entreprenører omkring anlægsprojekter
  • Kendskab til AB18, ABR18 og reglerne omkring udbud af anlægsopgaver
  • Gode kommunikative evner og sans for at samarbejde bredt
  • Evne til at strukturere, bevare overblikket og arbejde effektivt mod deadlines

Det er ikke vigtigt at du besidder mange års erfaring, men det er vigtigt at du er ambitiøs, teknisk orienteret, samt at ovenstående ikke er fremmed for dig. 


Praktisk information:

Kørsel til byggepladsbesøg og møder forventes primært at kunne foregå i egen bil. Er du bosiddende på Sjælland, vil der være mulighed for delvis hjemmekontor. Du kan forvente 1-2 dage ude på projekterne om ugen. Der honoreres efter gældende godtgørelsesregler.  

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt, og løn fastsættes efter kvalifikationer.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst projektchef Aman Yahya på tlf. 30 73 80 17 eller e-mail aya@kronhusene.dk.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg denne stilling

Projektleder / Anlægsingeniør med ansvar for byggemodning

Om Kronhusene

Hos Kronhusene arbejder vi med hele værdikæden – fra idé til nøglefærdige lejeboliger. Det giver dig en sjælden mulighed for at få fuld indsigt og indflydelse i alle faser af ejendomsudviklingen.

Vi er et fremadstormende ejendomsselskab med stærke kræfter i ryggen og en portefølje i vækst. Vores tilgang er helhedsorienteret: Vi identificerer og opkøber grunde, udvikler lokalplaner, tegner og bygger – og vi beholder ejendommene i egen drift. Det betyder, at vi investerer i kvalitet og langsigtede løsninger. Det mærker både beboerne og vores medarbejdere.