Karriere

Bliv en del af en beauty virksomhed og medlemsforretning i international vækst!

Vi elsker beauty!

Den definerer, hvem vi er, og alt hvad vi gør. Hos Luxplus tager vi skønhed seriøst. Vi tænker skønhed, vi taler skønhed – og vi elsker at prøve nye, spændende skønhedsprodukter på kontoret! Og ligesom vores medlemmer genkender vi et godt tilbud, når vi ser det. Det betyder, at vi ikke er bange for at udfordre normen og afprøve nye måder at hjælpe både vores forretning og vores medlemmer på.

Hvad er Luxplus?

Luxplus er en online beautyklub, hvor medlemmer kan købe over 20.000 produkter fra verdens største beautybrands til fordelagtige priser mod et månedligt medlemsgebyr. Derudover får de en række andre fordele – og vi arbejder løbende på at tilføje endnu flere!

Det er netop hovedårsagen til, at vi går på arbejde: at forkæle vores medlemmer og hjælpe dem med at få de brands, de elsker, og de produkter, de ikke kan undvære, til den bedst mulige pris.

Vi er loyale

over for vores medlemmer. Og over for hinanden. Selvom vi er ambitiøse (og ofte har travlt), forbliver vi tro mod os selv og vores ord. Vi behandler hinanden med respekt, og vi husker altid også at forkæle os selv med snacks, drikkevarer – og den hyggelige fredagsbar på kontoret en gang imellem.

...Apropos vores kontor

Det ligger i København på Østerbro – tæt på parker, byliv og offentlig transport (Vibenshus Metrostation).