Vil du arbejde i krydsfeltet mellem finans og drift – og være med til at drive performance i en af Danmarks mest ambitiøse kaffevirksomhed?
Hos Original Coffee søger vi en analytisk og forretningsorienteret Financial Controller, der ikke kun vil sikre stærk finansiel styring – men i høj grad være med til at optimere driften i vores kaffebarer.
Vi leder efter en profil, der er motiveret af at skabe forbedringer i forretningen gennem data og samarbejde – mere end klassisk regnskab.
Om rollen
Som Financial Controller hos Original Coffee får du en central rolle i økonomifunktionen – men med et klart fokus på forretningen.
Rollen er ca.:
80% forretningsforståelse, analyse og performance
20% klassisk regnskab og controlling
Du bliver bindeled mellem finans og drift og arbejder tæt sammen med både CFO og vores Operations Manager for at sikre, at vores kaffebarer drives så effektivt som muligt.
Din succes måles ikke kun på korrekt regnskab – men på din evne til at skabe forbedringer i vores butikker.
Dine primære arbejdsopgaver
Performance & drift (primært fokus)
- Analysere performance på tværs af kaffebarer (fx løn%, vareforbrug, omsætning/time)
- Identificere afvigelser og forbedringspotentialer
- Arbejde tæt med Operations Manager om at optimere drift og bemanding
- Understøtte bedre beslutninger i butikkerne gennem data
- Følge op på vareforbrug, vareoptælling og datakvalitet
- Bidrage til simple værktøjer og strukturer (fx vagtplaner og varestyring)
Samarbejde med organisationen
- Arbejde tæt med vores managers og hjælpe dem med at forstå deres tal
- Oversætte finansielle data til konkrete handlinger i driften
- Skabe transparens og ejerskab omkring performance i butikkerne
Rapportering & indsigt
- Udarbejde finansielle rapporter til ledelse og bestyrelse
- Opbygge simple og brugbare dashboards
- Videreudvikle og automatisere rapporteringsprocesser
Finansiel controlling & regnskab
- Sikre korrekt bogføring og høj datakvalitet
- Udarbejde måneds-, kvartals- og årsafslutninger
- Afstemninger og dokumentation
- Bidrage til årsregnskab og samarbejde med revisor
Compliance & struktur
- Håndtere moms, skat og øvrige indberetninger
- Sikre overholdelse af regnskabsprincipper og interne kontroller
- Understøtte skalerbare processer i takt med vores vækst
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant økonomisk uddannelse
- Har erfaring fra controlling, revision eller lignende
- Har stærk analytisk forståelse og kan omsætte tal til handling
- Har interesse for drift, retail eller hospitality
- Trives med at arbejde tæt med mennesker og skabe forandring
- Arbejder struktureret, men også pragmatisk
- Har stærke IT-kompetencer
Vi tilbyder hos Original Coffee
- En rolle med reel indflydelse på forretningens performance
- Tæt samarbejde med CFO og Operations Manager
- En virksomhed i vækst med korte beslutningsveje
- En uformel kultur med høj grad af ansvar og tillid
- Mulighed for at sætte dit præg på både struktur og drift
- Kaffe i verdensklasse – hver dag
Løn efter kvalifikationer
Vi forventer at afholde samtaler i uge 19.