Project Manager, Robotics & New Development

Vil du være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø i lufthavne verden over og tage del i udviklingen af fremtidens løsninger til luftfartsindustrien fra idé til færdigt produkt? Trives du i en rolle, hvor du både driver tekniske innovationsprojekter og sikrer, at nyudvikling rammer et reelt markedsbehov?


Som Projektleder i vores R&D-afdeling får du en central rolle i at drive og sikre succes for vores innovationsprojekter. Projekterne er teknisk komplekse og kan spænde fra autonome robotter til avancerede mekaniske hjælpemidler og nye koncepter, der skal modnes fra tidlig idéfase til det sættes i produktion. Du får ansvar for at bevare overblikket i hele projektforløbet fra identifikation af muligheder og de første koncepter til testede og implementerede løsninger, der lever op til vores høje standarder for kvalitet, sikkerhed og driftssikkerhed i et 24/7 miljø.

Du skal være med til at forstå markedet, analysere behov og tendenser samt omsætte indsigter fra brugere og kunder til tydelige krav, prioriteringer og en stærk produktretning. Du arbejder tæt sammen med kunder, teamet bestående af ingeniører og vores kundevendte kollegaer, så vi udvikler de rigtige løsninger og får dem gjort klar til at komme i brug i lufthavne verden over.

Du bliver den, der binder trådene sammen i det tværfaglige samarbejde mellem mekanik, software og automation. Du driver processen, skaber struktur og fremdrift og sikrer, at teamet har de rette rammer, beslutningsgrundlag og prioriteringer til at levere innovative løsninger til markedet.


Dine arbejdsområder vil omfatte:

  • Drive innovations- og udviklingsprojekter fra idé og business case til prototyper, validering og produktionsmodenhed
  • Planlægge, prioritere og koordinere indsatsen i et tværfagligt team af ingeniører med fokus på fremdrift, kvalitet og leverancer
  • Sikre projektstyring (scope, tid, budget, risiko, afhængigheder) og etablere tydelige milepæle, beslutningspunkter og rapportering
  • Indsamle og omsætte input fra kunder og brugere gennem feltstudier, workshops, dialoger og via kundevendte kollegaer
  • Udarbejde og vedligeholde kravspecifikationer og succeskriterier, så udvikling, test og implementering hænger sammen
  • Stakeholder management på tværs af organisationen, herunder med øverste ledelse og internt i R&D-teamet
  • Bidrage til produkt-/innovationsroadmap og løbende sikre, at nyudvikling matcher markedets behov og virksomhedens strategi


Dine kvalifikationer inkluderer blandt andet:

  • Uddannelse som ingeniør el. lign (robotteknologi, software, mekanik, automation)
  • Minimum 5 års erfaring med projektledelse inden for teknisk produktudvikling
  • Erfaring med at drive tværfaglige udviklingsprojekter med både hardware og software i en international produktionsvirksomhed
  • Erfaring med projektværktøjer og metodiker (eks. stage-gate, agile/hybrid, risikostyring, stakeholder management)
  • Evne til at omsætte tekniske muligheder og brugerbehov til konkrete krav, prioriteringer og planer
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk


Den ideelle kandidat tager naturligt ejerskab og skaber struktur og retning i komplekse projekter og innovationsprocesser. Du holder momentum og kan samtidig dykke ned i de tekniske detaljer, når det kræves. Du er resultatorienteret og formår at sikre overblik og fremdrift i en dynamisk hverdag gennem innovation, initiativ og dit stærke gå-på-mod. Samtidig er du entreprenant og nysgerrig på markedet og formår at omsætte kommercielle indsigter til konkrete løsninger og prioriteringer.


Estimeret rejseaktivitet er 20-30 dage om året.


Du vil referere til R&D Director, Anders Højholdt Daugaard samt indgå i udviklingsafdelingen beståede af 14 andre ingeniører specialiseret indenfor henholdsvis mekanik, software og robotteknologi.


Power Stow tilbyder dig:

Vi tilbyder en arbejdsplads med korte beslutningsprocesser og plads til både personlig og professionel vækst. Vores flade organisationsstruktur sikrer, at vi kender hinanden samt virksomhedens mål og værdier. Du kan forvente dygtige kolleger, en fantastisk teamånd og fokus på hver medarbejders velbefindende. Medarbejderfordele inkluderer sundhedsforsikring, frokostordning, fitnesstilskud, personaleforening, diverse sociale arrangementer og meget mere i idylliske omgivelser i Gadstrup.


Er du interesseret?

Du bedes uploade dit CV og ansøgning (valgfrit) gennem vores ansøgningsportal ved at trykke ”Apply now” nederst på siden. Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at søge rollen, uagtet køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap.

Vi behandler ansøgninger efterhånden som de modtages, og indkalder til samtaler løbende. Opstart vil være snarest muligt, men vi er villige til at vente på den rette kandidat. Du er også velkommen til at kontakte HR Business Consultant, Zaen A. Bashir på +45 4277 3694 eller via mail på job@powerstow.com for at lære mere om muligheden.


Power Stow A/S er en internationalt orienteret virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljø ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familieejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 190 ansatte. For Power Stow er det af central betydning, at vi alle sammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, som skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S.

Apply for the position

Project Manager, Robotics & New Development