Software Developer, Semi Autonomous Mobility

Skal du være vores nye Software Developer inden for Semi Autonomous Mobility?

Er du passioneret om at tage del i udviklingen af et avanceret softwaresystem, der integreres med hardware som LiDAR-sensorer, visions- og stereokameraer? Hvis du også har et skarpt øje for detaljerne i softwareudvikling, så er du måske den Software Developer, vi søger hos Power Stow. Power Stow er en førende producent af Ground Support Equipment, og vi udvikler systemer, der forbedrer arbejdsmiljøet ved håndtering af flytbart gods. Du vil i rollen eje vores semiautonome løsning, Assisted Docking og drive rejsen videre for produktet fra global udrulning til videreudvikling af eksisterende kode og hardware. Du vil hertil spille en signifikant rolle kommercielt, hvor du foruden at blive eksperten inden for vores Assisted Docking løsning, vil have rejseaktivitet og kundekontakt for kontinuerligt at skabe et bedre produkt.


Som Software Developer, Semi Autonomous Mobility bliver du en del af vores R&D-afdeling, der består af dygtige kolleger inden for software-, el- og mekanik. Du vil få ansvaret for færdigudvikling af vores semi-autonome LiDAR baseret antikollisions system, Assisted Docking, i samspil med den resterende software afdeling, samt udvikling af fremtidens versioner byggende på state-of-the-art teknologier. Du vil når nødvendigt bistå og tage del i andre projekter med din stærke software viden.



Din profil og erfaring rummer blandt andet:

  • En bachelor- eller kandidatgrad i robotteknologi, datalogi eller lignende
  • Mindst et års erfaring med programmering og autonome/semi autonome systemer, robotteknologi eller hardware-integrerede softwareløsninger
  • Erfaring med projekter, hvor software og hardware integreres
  • Stærke programmeringsevner i C++ samt komfortabel i Linux
  • Erfaring med open-source biblioteker som PCL og OpenCV
  • Kendskab til ROS (Robot Operating Systems) og sensorer som LiDAR og 3D-kameraer


Det vil være en fordel, hvis du også har:

  • Erfaring med projektledelse
  • Kommerciel erfaring samt interesse i at forstå og sætte dig ind i kundens/brugerens sted
  • Erfaring med kommunikationsprotokoller som CAN og TCP/IP
  • CI/CD-erfaring


Som person er du målrettet, ambitiøs og en holdspiller. Du er motiveret af kontinuerligt at blive bedre og forbedre på det du laver samt trives med at have ansvar. Du søger altid at lære og det gør du ofte gennem interaktioner med andre, hvilket gør dig til en dygtig kommunikator og effektiv til at udlede faktiske behov. Dertil ser du det som en spændende udfordring at løfte softwareudviklingen hos Power Stow til nye højder og motiveres af at bringe den nyeste viden og best practices i brug. Det er et krav, at du er både dansk- og engelsktalende.

Du vil referere til R&D Director Anders Højholdt Daugaard samt indgå i udviklingsteamet beståede af 11 andre medarbejdere fordelt på henholdsvis mekanik, el og software.


Power Stow tilbyder dig:

Vi tilbyder en arbejdsplads med korte beslutningsprocesser og plads til både personlig og professionel vækst. Vores flade organisationsstruktur sikrer, at vi kender hinanden samt virksomhedens mål og værdier. Du kan forvente dygtige kolleger, en fantastisk teamånd og fokus på hver medarbejders velbefindende. Medarbejderfordele inkluderer sundhedsforsikring, frokostordning, fitnesstilskud, personaleforening, diverse sociale arrangementer og meget mere.


Er du interesseret?

Du bedes uploade dit CV og din ansøgning (valgfrit) gennem vores ansøgningsportal ved at trykke ”Apply now” nederst på siden. Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at søge rollen, uagtet køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap. Vi behandler ansøgninger efterhånden som de modtages, og indkalder til samtaler løbende. Opstart vil være snarest muligt, men vi er villige til at vente på den rette kandidat. Du er også velkommen til at kontakte HR Business Consultant, Zaen A. Bashir på +45 4277 3694 eller via mail på job@powerstow.com for at lære mere om muligheden.


Power Stow A/S er en international virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljø ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familieejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 175 ansatte. For Power Stow er det af central betydning, at vi alle sammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, som skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S.


Lær os bedre at kende:

Website: www.powerstow.com/

LinkedIn: www.linkedin.com/company/powerstow/

Apply for the position

Software Developer, Semi Autonomous Mobility