Bliv en del af vores succeshistorie

Vi dyrker det originale både i vores produkter og på arbejdspladsen

Hvem er vi?

Vi har et unikt produkt og firmaets ånd samt entreprenante DNA mærkes tydeligt igennem hele virksomheden og i vores selvforståelse. Derfor har vi samlet kontor, support, lager, værksted, showroom samt servicebutik på samme adresse, fordi at det giver et godt sammenhold og mulighed for at løfte i flok med mange engagerede kollegaer, som alle yder deres bedste for at styrke fortællingen om et unikt brand af højeste kvalitet.

'Vi ønsker at berige alle menneskers hverdag – med gennemtænkte løsninger, æstetik og omtanke for både miljø og livsstil. Vil du være med til at gøre en forskel? Så bliv en del af Quooker – og vær med til at forme fremtidens køkken'.

Vi beriger hverdagen

Hos Quooker beriger vi menneskers hverdag – én vandhane ad gangen. Vores produkter gør livet lettere, smartere og mere bæredygtigt. Her får du lov til at gøre en reel forskel.


  • Vi opfandt verdens første kogende vandhane – og vi stopper ikke her. Du bliver en del af et team, der tænker nyt, udfordrer status quo og hele tiden forbedrer vores løsninger.
  • Vi er over 100 kolleger i Danmark, Norge, Færøerne og Island, som står sammen om ambitionerne. Kulturen er åben, uformel og fyldt med energi – med plads til både samarbejde og individuelle idéer.
  • Quooker er et valg med omtanke. Vi sparer vand, CO₂ og plastik – og arbejder målrettet for at minimere vores klimaaftryk. Du kan være stolt af det, du er med til at levere.
  • Vi er en del af en global succes – men stadig familieejet. Det betyder korte beslutningsveje, høj involvering og et miljø, hvor der er plads til at være menneske.

Fra ide til ikon