Velkommen på Schackenborg
Schackenborg ligger i smukke Møgeltønder ved Nationalpark Vadehavet, hvor vi året rundt byder gæster indenfor til ophold, gastro-oplevelser, selskaber og bryllupper samt møder, events og konferencer. Vi stræber efter at skabe uforglemmelige øjeblikke med personlig og professionel service.
Samlet består Schackenborg af Schackenborg Slot; Schackenborg Slotskro med tilhørende historiske huse med overnatningsværelser og syv suiter; Restaurant Herskabsstalden der ligger smukt i Slotshaven; Slotsparken; Slotsfeltladen; samt omkringliggende landbrugsjorder.
Vores faciliteter er nyrenoverede og ejes af Schackenborg Fonden, der blev stiftet i 2014 af Prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding A/S og Ole Kirks Fond. Schackenborg Fonden har Prins Joachim og Prinsesse Marie som protektorer.
Hvem vi søger
Vi søger medarbejdere, der kan bidrage til at løfte vores høje standarder og samtidig gøre en forskel med personlig service og opmærksomhed på de små detaljer. Din rolle vil være at skabe mindeværdige oplevelser for gæster, hvad enten det er gennem gastronomi, events eller det daglige ophold.
Slotskroen
Schackenborg Slotskro er kongelig privilegeret kro siden 1687 og nabo til Schackenborg Slot.
Slotskroen har de senere år undergået en nænsom restaurering og er i dag en charmerende slotskro med restaurant, eventlokalet Rejsestalden samt unikke værelser og suiter beliggende i omkringliggende nabohuse. Om sommeren nyder vores gæster også den uhøjtidelige terrasse med musik.
Slotskroen serverer Sønderjysk morgenbord, frokost, kaffe og aftenmenuer med op til 9 serveringer.
Herskabsstalden
Den gamle Herskabsstald ligger i den skønne slotshave og er smukt restaureret og indrettet med Hans J. Wegners møbelklassikere. Her er der moderne mødefaciliteter, som anvendes til møder, strategiseminarer, produktlanceringer mv., og hvis vejret tillader det, tages slotshaven i brug.
I Herskabsstalden ligger også vores uformelle restaurant, der serverer is, kaffe, kage og lette snacks samt brasseriemad.
Slottet
Schackenborg Slot er et kongeligt slot og stedet, hvor fortid møder nutid. Prinseparret H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie boede her indtil 2014 og bruger det nu som deres andet hjem. På slottet er der guidede rundvisninger, ligesom slottet anvendes til events, musik og selskaber. Mange brudepar nyder også champagnen i den gamle riddersal, og det magiske sted kalder på dygtige medarbejdere, der bringer nyskabelser til Schackenborg.
Se alle vores stillinger nedenfor.
No more pages at the moment