Serviceleder/Servicechef

Skab struktur, led projekter og vær en del af holdet!

Vil du tage ansvar for vores dygtige teknikere, drift og projekter i en virksomhed, hvor samarbejde og teknologi går hånd i hånd? Hos SeeSafe søger vi en engageret og driftssikker Serviceleder, som kan lede, planlægge og sikre høj kvalitet i driften – både fra kontoret og i marken.

Hos SeeSafe får du mere end et job

Vi tror på, at stærke resultater starter med trivsel. Derfor tilbyder vi:

  1. Gode kollegaer og teamspirit – vi hjælper hinanden og løfter i flok
  2. Mening og formål – vi skaber tryghed med teknologi
  3. Udvikling – vi investerer i din faglige og personlige rejse
  4. Fleksibilitet og ansvar – du får frihed og tillid til at lede
  5. Ordentlighed og balance – vi lover ikke mere, end vi kan holde – og vi passer på vores medarbejdere


Om jobbet

Som Serviceleder har du det daglige ansvar for vores teknikere, lager og indkøb. Du bliver omdrejningspunktet for at sikre struktur, fremdrift og høj kvalitet i vores installations- og serviceopgaver.

Projektledelse er en central del af jobbet, og du er også til stede i marken – primært i forbindelse med besigtigelser og opfølgning. Du skal ikke selv deltage i tekniske installationer, men du skal på besigtigelse og træffe beslutninger tæt på opgaven, hvorfor en stærk teknisk forståelse kræves.


Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Daglig ledelse, opgaveløsning og sparring med såvel projektchef som teknikere
  • Planlægning, projektering og gennemførelse af projekter
  • Tilsyn, kvalitetssikring og dokumentation
  • Lagerstyring og logistik
  • Koordinering og optimering af indkøb
  • Driftsoverblik og rapportering til ledelsen
  • Budgetopfølgning og bidrag til driftsmål


Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med ledelse af teknikere og projektledelse i en teknisk virksomhed
  • Solid teknisk forståelse – gerne fra sikringsbranchen
  • Evne og lyst til at tage ansvar tæt på driften – uden nødvendigvis selv at stå med værktøjet
  • Kendskab til lager og indkøb er en fordel
  • Praktisk sans, struktur og gode samarbejdsevner


Om SeeSafe

SeeSafe leverer intelligente sikkerhedsløsninger og videoovervågning i hele Europa. Vi er en værdibaseret vækstvirksomhed med stærkt sammenhold og høj medarbejdertilfredshed. Hos os er der både højt til loftet og kort til handling – og du bliver en del af et sted, hvor teknologi og menneskelighed går hånd i hånd.

Klar til at tage næste skridt? Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

Har du spørgsmål, så kontakt COO Henrik Søeberg på tlf. 20 40 14 19.

Apply for the position

Serviceleder/Servicechef