Power Platform konsulent

Er du drevet af at forbedre og udvikle automatiserede løsninger, der gør en forskel?

Simplitize søger en erfaren Power Platform-konsulent med minimum 2 års erfaring, der kan kombinere rollen som rådgiver og teknisk specialist. Opgaverne vil udspringe af kundernes spændende og nytænkende teknologi-ambitioner, der skal realiseres med din ekspertise.

Som Power Platform Konsulent bliver du en afgørende nøglespiller. Optimalt trives du med specialist-rollen kombineret med rådgivning, hvorved du sikrer brugervenlige og optimale løsninger gennem hele projektets livscyklus – fra projektopstart til afsluttende evaluering.

Hvis du samtidig kan facilitere dialog omkring muligheder, slutresultater og brugervenlighed, vil du passe perfekt ind i denne stilling.

 

Simplitize tilbyder dig:

  • Varierende opgaver, der kræver nysgerrighed, udviklingserfaring og forretningsforståelse indenfor SharePoint, PowerPlatformen, WorkPoint 365 og resten af Microsoft 365.
  • Høj grad af selvstændighed.
  • Kompetente og ambitiøse kollegaer, der gerne hjælper dig i alle sammenhænge
  • Ugentlige fredagsmøder med mulighed for vidensdeling og indblik i kollegaernes arbejdsuge
  • Attraktive ansættelsesforhold med sundhedsordning, frokostordning og snackbuffet på kontoret, der byder på nye flotte kontorfaciliteter og 3 årlige sociale arrangementer

 

Vi søger følgende profil:

  • Erfaren Microsoft Power Platform-konsulent, der selvstændigt kan opsætte og implementere kundernes ønskede løsninger og forretningsprocesser.
  • Fungere som kundens tillidsvækkende rådgiver ifm. udvikling, opsætning, migrering osv.
  • Mestrer at designe og bygge kundens løsninger baseret på kundens input samt egen erfaring.

 

Typiske opgaver kan være udvikling af Power Apps og/eller Power Automate-flows, der skaber skræddersyede og automatiserede processer for kunderne


 

Teamet hos Simplitize består af dygtige og engagerede medarbejdere i alle aldre, der har det til fælles, at de ønsker at skabe optimale løsninger, der indfrier kundens forventninger og skaber vedvarende værdi. Vi vægter din erfaring højere end din uddannelsesmæssige baggrund.


Simplitize er ejet af 5 partnere, der alle arbejder i virksomheden. Vi er i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere drevet af at skabe værdifulde IT-løsninger til vores kunder, hvor vores samarbejde med kunderne er i fokus.


Vores fælles mål er at skabe en virksomhed, der kendetegnes som kundernes foretrukne leverandør af Microsoft 365, WorkPoint 365, Power Automate og Power Apps løsninger


Arbejdspladsen kan være Århus eller Vedbæk efter eget valg - med mulighed for deltid.


Ved spørgsmål til stillingen, kontakt gerne Managing Partner, Jesper Kjærsgaardtlf. 4141 3102 eller jesper@simplitize.dk

Ansøg denne stilling

Power Platform konsulent