SMVdanmark søger ny cheføkonom

Omsæt stærke økonomiske analyser til konkret politisk gennemslagskraft og bliv en af SMVdanmarks vigtigste offentlige stemmer.

Vi søger en cheføkonom til SMVdanmark, der kan omsætte stærke økonomiske analyser til konkret politisk gennemslagskraft – og som har lyst til at stå i front i den offentlige debat.
I SMVdanmark arbejder vi politisk for at skabe bedre rammer for vores medlemmer – de små og mellemstore virksomheder. Det gør vi i krydsfeltet mellem politik og økonomi, hvor solide analyser og klar formidling er afgørende for vores indflydelse.
Som cheføkonom skal du være økonomisk stærkt funderet og have et klar blik for, at din faglighed skal udfolde sig i en politisk virkelighed og udgøre en central og uundværlig del af SMVdanmarks politiske indsats.
Derudover er det også en forudsætning, at du som cheføkonom kan formidle din viden eksternt til større forsamlinger samt i pressen, hvor du ofte vil optræde i bl.a. aviser, radio, fjernsyn og på sociale medier.
Du bliver en af SMVdanmarks vigtigste offentlige stemmer og skal kunne forklare komplekse økonomiske sammenhænge klart og overbevisende.
Vi forestiller os, at du: 
  • Du er cand.polit., cand.oecon. eller lignende.
  • Du har flere års erfaring f.eks. fra en tænketank, interesseorganisation, bank, Christiansborg eller et ministerium.
  • Du har stærke evner inden for makroøkonomi og databehandling. Erfaring med selvstændig analyse baseret på nationale og/eller internationale databaser er et krav. Det samme gælder brug af AI.
  • Kendskab til EU-forhold og europæisk økonomi er en fordel.
  • Du har erfaring med – eller mod på at lære – at formidle din viden til et offentligt publikum. Du skal være et af SMVdanmarks vigtigste ansigter til offentligheden. 
  • Du er udadvendt, samfundsinteresseret og har lyst til at følge med, kvalificere og påvirke den politiske debat i Danmark.
  • Kan og ønsker at formidle økonomiske budskaber til et bredt publikum – i medier, på scener og i skrift med rette understøttelse. 
  • Har politisk forståelse og lyst til at påvirke den økonomiske debat. 
Vi tilbyder
  • En central rolle i en organisation med stor, politisk gennemslagskraft 
  • Muligheden for at sætte dagsordener i dansk politik.
  • Et stærkt fagligt og politisk miljø med høje ambitioner. 
  • En platform i medierne og den offentlige debat.  
Du vil indgå i et hold af ambitiøse politiske og analytiske medarbejdere. Du vil referere til underdirektør Alexander Søndergaard.
Ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale.  
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til underdirektør Alexander Søndergaard på 54345700.
SMVdanmark repræsenterer 18.000 medlemsvirksomheder. Vi er den eneste erhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for bedre vilkår for de danske SMV'er.
Starttidspunkt: 1. september
Lokation: Islands Brygge
Ansøg denne stilling

Cheføkonom