Junior Marketing Specialist - E-commerce

Hos Shop Group driver vi webshops for nogle af Skandinaviens og Hollands mest kendte kokke og profiler - bl.a. Casper Sobczyk, Gladkokken og Herman den Blijker - på tværs af Danmark, Norge og Holland. Vi vokser hurtigt, og derfor leder vi nu efter én mere til marketingteamet.

Shop Group er en del af Stock Group - en koncern med +50 medarbejdere - og vi er et dedikeret team på 9 e-commerce specialister. Du får det tætte, hurtige miljø fra et specialiseret team, med rygdækning og ressourcer fra en større organisation bag dig.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores CMO, Mikkel, og vores e-com managers - og du mærker hurtigt, hvad der virker og hvad der ikke gør. Ingen lange godkendelsesprocesser. Stort ansvar fra dag ét.

Hvem er du?

Du har sandsynligvis 1-2 års praktisk erfaring med paid social og er klar til at vokse hurtigt i en rolle med mulighed for at tage stort ansvar. Måske har du arbejdet på bureau eller in-house - og nu vil du tættere på én forretning og arbejde mere i dybden med det, der faktisk skaber vækst i e-commerce.

Har du kendskab til e-mail marketing, Google Ads eller SEO oveni, er det et klart plus - men ikke et krav.

Du er typen, der:

  • er sulten på at eksekvere og lære undervejs
  • er klar til at lære mere end du allerede ved
  • er nysgerrig på data, performance og A/B-tests
  • trives i et miljø med højt tempo og mange idéer
  • gerne vil tage mere ansvar over tid

Hvad kommer du til at lave?

  • Tage ejerskab på paid social - primært Meta, men også andre platforme
  • Eksekvere, optimere og teste kampagner
  • Analysere performance og finde nye muligheder for at løfte resultaterne
  • Sparre tæt med Mikkel og e-com managers om kampagneplaner, content og lanceringer
  • Være i dialog med eksterne specialister og sikre, at vi trækker i samme retning
  • Bidrage til rapportering og løbende udvikling af vores marketingindsats
  • Deltage i shoots, live shopping og andre marketingaktiviteter

Vi søger dig, der:

  • har 1-2 års praktisk erfaring med paid social
  • har arbejdet med Meta Ads - bureau eller in-house
  • er skarp i eksekvering og tager ansvar
  • har lyst til at udvikle dig hurtigt i en rolle med mange muligheder
  • kender lidt til e-mail, Google Ads eller SEO - nice to have

Hvad får du hos os?

Hos os er der kort fra idé til eksekvering. Du kommer tæt på det hele - paid campaigns, live shopping med kendte kokke og produktlanceringer på tværs af markeder. Vi er et team på 9 e-commerce specialister i høj fart, og du får ansvar tidligt, lærer hurtigt og er med der, hvor tingene sker. Bag os har vi Stock Group med +50 medarbejdere og en stærk koncernplatform at bygge videre på.

Praktisk

Fuldtidsrolle med opstart inden for de næste par måneder. Du har base i Vejle 2-3 dage om ugen - resten kan arbejdes remote.

Del meget gerne opslaget videre i dit netværk, hvis du kender den rette.

Apply for the position

Junior Marketing Specialist – E-commerce