Indkøber med erfaring fra grossistvirksomhed søges til Stock Group A/S

Vil du kickstarte eller tage næste skridt i din indkøbskarriere hos en af Danmarks mest spændende grossistvirksomheder? Hos Stock Group A/S i Vejle søger vi en initiativrig og handlekraftig indkøber der brænder for produkter og salg – og som har lyst til at tage ejerskab hele vejen fra idé til varen står klar i butikken. Du skal kunne træffe beslutninger og få ting til at ske – hurtigt og effektivt.


Om virksomheden

Stock Group A/S blev stiftet i 2017 og er i dag en af de hurtigst voksende aktører inden for nonfood varer til detailhandlen. Vi leverer alt fra køkkenartikler, bolig til elektronik produkter med vores populære “Ja tak”-tilbud. Udover det driver vi vores egne varemærker online.  Vores team i Vejle tæller 30+ kollegaer, og vi arbejder hver dag på at levere de bedste produkter til vores kunder.


Dine opgaver

Du får masser af ansvar og indflydelse – og du følger dine produkter hele vejen fra idé til de sælger i butikken. Du vil arbejde tæt sammen med både leverandører og kollegaer i produktudvikling, logistik og salg for at sikre, at dine produkter ikke kun kommer hurtigt på hylden – men også bliver solgt.

Du kommer bl.a. til at:

  • Identificere og udvikle produktidéer
  • Source og samarbejde med leverandører i Østen og Europa
  • Forhandle priser, placere indkøbsordrer samt følge op på at varerne kommer hjem.
  • Sikre kvalitet og compliance
  • Udvikle emballage og produktmaterialer
  • Planlægge kampagner i samarbejde med salgs- og marketingsteamet
  • Besøge messer og leverandører


Hvem er du?

  • Du har erfaring fra indkøb – meget gerne fra grossistvirksomhed med lign produktudbud.
  • Du tænker kommercielt og har en oprigtig interesse for salg, kundeadfærd og produkter
  • Du har interesse for at spotte hvilke produkter der virker – og hvorfor
  • Du kan eksekvere og tør tage hurtige beslutninger når det kræves
  • Du er struktureret, selvstændig og god til at følge op, selv når der er mange bolde i luften
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk


Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med fart på og ansvar fra start
  • Et miljø hvor man kan være med at sætte sit præg på udviklingen.
  • En uformel og ambitiøs arbejdsplads med stærkt sammenhold
  • Fællestræning hver onsdag og sociale arrangementer året rundt
  • Fredagsdrink, frokostordning, pension og andre personalegoder
  • Løn efter kvalifikationer


Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Sebastian Vinsten på sebastian@stockgroup.dk – vi afholder samtaler løbende og ønsker opstart hurtigst muligt.

Apply for the position

Indkøber