Tuwano Aps er ekstern leverandør til en række instanser i kommunernes jobcentre, socialforvaltninger og familieafdelinger. Vi fungerer dermed som anden aktør til kommunerne.
Vi har specialiseret os i dels at hjælpe borgere, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i uddannelse og/eller beskæftigelse, dels at hjælpe børn, unge, voksne og/eller familier, som af forskellige årsager har brug for støtte i eller uden for hjemmet.
Vi bygger dermed vores fundament på to ben og opererer i vores dagligdag dels i Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) og Aktivloven (LAS), dels i Serviceloven (SEL), hvilket vi føler os fortrolige og godt tilpas med. Vi har en bred erfaring med at arbejde på tværs af forvaltninger og interne kommunale projekter, og har dermed også solid erfaring med at samarbejde med kommunale fagpersoner samt dokumentere, på en måde som matcher de kommunale standarder og systemer.
Vi tilbyder målrettede og effektive forløb til borgere og familier, som har brug for støtte i deres vej mod uddannelse, arbejde eller trivsel. Vores indsatser er altid tilpasset den enkeltes udfordringer og ressourcer og vi dækker tre hovedområder: Beskæftigelse, Ungdomsuddannelse, Børn & Familie.
Vi lever af effektivitet: Tiderne har ændret sig fra fokus på rettidigheder til mere fokus på effekt. Det er en transformation, som vi er rigtig glade for hos Tuwano. Det er nemlig den tankegang, som udgør den røde tråd, der løber igennem alt, hvad vi foretager os. Vi har et ønske om, at det vi gør skaber langvarig effekt og mening for vores borgere og samarbejdspartnere i kommunerne. Vi tilbyder et anderledes og mere effektfuldt syn på den håndholdteindsats på beskæftigelses- samt børne- og familieområdet.
Hos Tuwano tror vi på, at alle mennesker uanset livsomstændigheder har ret til et meningsfuldt og selvforsørgende liv i trivsel. Vores mission er at støtte sårbare, udsatte og marginaliserede borgere videre i livet gennem målrettede forløb, der skaber varige forandringer. Vi bygger stærke, tillidsfulde relationer og møder borgerne dér, hvor de er med faglighed, nærvær og respekt. Vores vision er at være kommunernes foretrukne samarbejdspartner på beskæftigelses-, uddannelses- og familieområdet. Gennem effektivt og nytænkende arbejde vil vi hjælpe endnu flere borgere med at finde deres plads i samfundet og dermed skabe værdi, ikke kun for det enkelte menneske, men for hele samfundet.
Hos Tuwano bliver du en del af en fagligt stærk og menneskeligt engageret arbejdsplads, hvor relationer, ansvar og virkelighedsnær indsats er i centrum. Vi arbejder med udsatte borgere i nogle af livets mest sårbare situationer og derfor stiller vi høje krav til os selv og hinanden. Vores medarbejdere kommer med forskellige baggrunde og kompetencer, men fælles for os alle er et brændende engagement i at gøre en forskel. Vores kultur er præget af sparring, udvikling og tillid, både internt og i mødet med borgerne. Her giver du ikke bare din faglighed, men også dig selv.
Vi investerer løbende i din udvikling gennem interne workshops og eksterne kurser, og du bliver en del af et team, hvor din erfaring og dine perspektiver bliver brugt aktivt. Du får stor selvstændighed og ansvar i dit arbejde, men aldrig alene. Vi tror på, at vores styrke ligger i fællesskabet og i de relationer, vi bygger op både med borgerne og med hinanden. Hos Tuwano er arbejdet mere end et job. Det er en livsstil med mening.