Jobbet
I Andersen VVS søger vi VVS montører til vores firma i Kastrup.
Du kommer til at løse daglige vvs opgaver, typisk indenfor alment servicearbejde, men også på vores større energioptimeringsopgaver samt renoveringsprojekter. Her samler vi små hold, som typisk går fast med et par stykker fra de øvrige faggrupper. Vi løser store som små entreprise opgaver og derfor bliver du ofte stillet overfor varierede typer af opgaver.
I rollen som VVS-montør indgår du i tæt samarbejde med projektlederne, men vi regner med stor ansvarsbevidsthed, grundighed og selvstændighed. At du kan tage styring og kontrol over de opgaver vi stiller dig.
Din profil
Du er uddannet VVS’er og har erfaring med løsning af almene VVS-installationer og kendskab til energi og indeklima. Du har en energisk og positiv indstilling, og ønsker at indgå i et voksende team, hvor du dagligt samarbejder med de øvrige faggrupper, vi har i huset. Tømrer, murer og maler. Du er engageret. Har høj arbejdsmoral og er mødestabil.
Vi tilbyder
Andersen VVS
Er en god forretning. Og en god arbejdsplads. Og en virksomhed med ambitioner.
Kulturen hos os er præget af gode venskaber, og det er vores ambition, at du som medarbejder hos Andersen VVS, føler dig som en del af holdet.
Vi sætter en ære i hver eneste dag at levere høj kvalitet og god service – til aftalt tid og til aftalt pris. Det giver glade kunder – og dem har vi heldigvis mange af. Vi har privatkunder, erhvervskunder og en række faste ejendomsservicekunder. Som en fast del af vores hverdag arbejder vi som taksator for en række forsikringsselskaber. Det ryster opgaver af sig, der involverer hele forretningen. Vi håndterer nemlig flere håndværksfag – og løser derfor ofte entrepriseopgaver, der dækker: Murer, maler, VVS, tømrer og kloak. Det giver os en god afveksling i opgaver og udvikler holdet løbende.
Kontakt
Kontakt Thomas Andersen på 2043 9097 for spørgsmål til jobbet – og send os meget gerne din ansøgning med CV via linket nedenunder.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelses tidspunkt
Snarest muligt.