Sælger til netværk og datacenter

Erfaren IT-sælger med fokus på salg og rådgivning af netværks-, datacenter- og driftsløsninger

facebook icon linkedin icon

Om stillingen

Er du vant til at arbejde med salg og rådgivning af IT infrastruktur-løsninger – med særligt fokus på netværk, datacenter og drift? Vil du med ombord i et IT-selskab med masser af vækst og dygtige tekniske konsulenter på netop disse områder? Så er du kommet til det rette sted!


Codeex er et IT-selskab med kontorer i Danmark, Sverige og Norge. Vi har fokus på fem primære forretningsområder - dagligdags IT, netværk, datacenter, drift og IT-sikkerhed. Vores ambition er at skabe integrerede IT-løsninger og være vores kunders foretrukne IT-partner. Vi har fokus på vækst – og at skabe en nordisk platform med globale leverancer for vores kunder. Vores kultur er præget af entreprenørskab, kundeorientering, faglighed og eksekveringskraft.


Som vores nye sælger med fokus på salg og rådgivning af IT infrastruktur-løsninger, vil du have base på vores kontor i Herlev og arbejde på tværs af vores nordiske og globale kunder. Din opgave vil være at sætte ekstra fart på vores netværks-, datacenter og driftsforretning. Vi har markante vækstambitioner på netop disse områder og et stærkt teknisk team på plads allerede klar til at hjælpe med presales arbejde. Så platformen er til stede til nu at sætte ekstra kommerciel strøm på vores infrastrukturløsninger. Til både eksisterende og nye kunder.


Om Dig

Drømmeprofilen for vores nye sælger med fokus på salg og rådgivning af infrastrukturløsninger:

  • Du har minimum 10 års erfaring med salg af infrastrukturløsninger – netværk, datacenter, drift og sikkerhed
  • Du kan drive løsningssalg – og sætte tekniske konsulenter i spil med dine kunder
  • Du har et allerede eksisterende og aktivt netværk til IT-chefer og IT-indkøbere på infrastruktur i Danmark – og gerne nordisk
  • Du bor i nærheden af København/Herlev – og er klar til rejseaktivitet med jobbet (Danmark, Norden, Europa, USA)
  • Du taler og skriver dansk og engelsk
  • Du er proaktiv og dynamisk - og driver din hverdag og salgsopgaver selv
  • Du er en holdspiller og god til at samarbejde med andre – både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Man kan stole på dig – og du følger opgaverne helt til dørs
  • Du har kørekort og en ren straffeattest


Om dine opgaver

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Proaktivt salg og rådgivning til eksisterende og nye kunder
  • Sætte det rigtige hold til at løse kundens udfordringer på IT-infrastruktur – og levere løsningssalg
  • Arbejde tæt sammen med vores løsningskaptajner og tekniske konsulenter på vores primære forretningsområder
  • Tæt samarbejde med vores fokuspartnere på IT-infrastruktur (Cisco, HPE, Hitachi Vantara)
  • Opnåelse af eget salgsbudget primært ved løsningssalg
  • Selvstændig planlægning og administration af salgsaktiviteter og hverdag
  • Tilbudsskrivning samt struktureret opfølgning i vores CRM-system (Hubspot)
  • Følge opgaverne helt til dørs sammen med team og kunden – så vi sikrer høj kundetilfredshed


Du bliver vigtig for os

Netværk, datacenter og drift er strategiske fokusområder i vores forretning. Du bliver en nøgleperson til at sætte yderligere turbo på og strøm til vores vækstambitioner på IT-infrastruktur. Og til at sætte vores mange dygtige tekniske konsulenter i spil i vores løsninger til kunderne.

Vi vil gøre alt, vi kan for at hjælpe dig til succes i jobbet. Du bliver ikke alene. Du bliver en del af et allerede stærkt hold, hvor vi hjælper hinanden. Du kommer til en virksomhed i vækst med fokus på højt humør i hverdagen, løsningssalg og høj kundetilfredshed.


Vi tilbyder:

  • Grundløn efter kvalifikationer
  • Attraktiv bonusordning
  • Computer, fri telefon og fri internet
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Højt tempo og en dynamisk hverdag – med plads og rummelighed til at du kan være den bedste version af dig selv
  • Uformel tone og god stemning på kontoret


Stillingen er fuldtid. Tiltrædelse er snarest mulig.


Din første opgave

Vi interviewer løbende og ansætter, så snart vi møder den rette person. Så send allerede i dag din ansøgning inklusiv CV via linket herunder.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Lær os bedre at kende:

Hjemmeside: https://www.codeex.dk/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/codeex/

Facebook: https://www.facebook.com/codeex.co/

Ansøg denne stilling

Sælger til Netværk og datacenter