Bliv en del af team Fenagy

Uanset om du finder en passende stilling eller ej, vil vi altid gerne høre fra dig.

“Hos Fenagy er ledelsen en del af projekternes processer og de har selv ‘fingrene i maskinrummet’. De sidder ikke bare og kigger på tal/statistikker om rigets tilstand.

Fenagy er et forholdsvist nyt firma, så alle hjælper til der, hvor der er behov for det – vi løfter i flok. Der er en pionerånd og en helt særlig villighed til at hjælpe hinanden. Det sætter jeg stor pris på som nyankommen i virksomheden.”

Tine (Projekt Supporter)

Om Fenagy

Fenagy A/S er en førende dansk producent af industrielle varmepumper og køleanlæg med naturlige kølemidler, primært CO2. Firmaet blev grundlagt i 2020, og siden er det gået stærkt. Vi er i dag ca. 80 medarbejdere på kontor og i produktion i Lystrup, lidt nord for Aarhus. Vores største marked er den danske fjernvarmesektor, hvor vi har stor succes med vores bæredygtige CO2-anlæg, og derudover sælger vi løsninger til industrien, hvor vores kombinerede varme- og kølesystemer kan genbruge al overskudsenergi. Vi har ambitiøse planer om også at vækste udenfor Danmark og har stigende aktivitet i England, Norden, Polen og Tyskland.

Vores værdier

Hos Fenagy vægter vi åbenhed og ærlighed højt. Vi er ambitiøse og vi udvikler os hurtigt. Det gælder blandt medarbejdere, nye produkter, overfor samarbejdspartnere og selvfølgelig overfor vores kunder, som er kernen i alt hvad vi gør. Vi har stor tillid til hinanden, og derfor vil du som en del af Fenagy opleve en høj grad af åbenhed, frihed og ansvar. I vores ESG-rapport kan du læse mere om, hvorfor Fenagy er en attraktiv arbejdsplads, og hvordan du kan være med til at gøre en konkret forskel i den grønne omstilling. Vores produkter understøtter en bæredygtig fremtid, og på det personlige plan kan vi sikre en udviklende og attraktiv karriere, hvor du arbejder med de dygtigste mennesker i branchen. 

“At arbejde hos Fenagy giver mig mulighed for at bruge min mangeårige erfaring som smed inden for køleteknik. At være en del af Fenagys vækstrejse er både udfordrende og spændende - ingen dage ligner hinanden, og opgaverne er i konstant bevægelse. At jeg hver dag får mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og sparre med de skarpeste og dygtigste inden for området, er bare yderligere et plus.”

— Ralf (Smed & Værkfører)