Nordic Financial Controller

Fischer a/s søger en Nordic Financial Controller til vores økonomiafdeling i Køge

Har du lyst til at skabe din egen vigtige rolle i en uformel vækstvirksomhed? Kan du lide at nørde med tal i detaljer, samt have et overblik over dine selskabers aktiviteter – så er stillingen som Nordic Financial Controller hos fischer a/s måske noget for dig.

Vores danske controller med ansvarsområde controlling i Danmark og Norge har valgt at skifte stilling i fischer, og vi leder derfor efter en dygtig controller til at overtage stillingen som ”Nordic Financial Controller”. Du vil blive en del af Finansafdelingen, hvor vi er 7 dedikerede medarbejdere, der varetager regnskab, controlling og økonomistyring. Vi indgår i et tæt samarbejde med vores nordiske kollegaer og vores tyske moderselskab. Her vil være mulighed for opstart hurtigst muligt, og træning vil foregå direkte fra den nuværende controller samt chef og kollegaer.


Din profil:

  • Du har minimum 4 års erhvervserfaring fra en lignende stilling eller måske en revisionsvirksomhed.
  • Du er færdiguddannet finansøkonom, HD, HA, cand.merc.aud. eller tilsvarende
  • Du er struktureret i din tilgang til løsning af opgaverne og har fokus på at nå dine og afdelingens deadlines
  • Du evner at samarbejde med ledere og kollegaer på alle niveauer
  • Du har gode kommunikative evner kan begå dig i et miljø, hvor koncernsproget er engelsk
  • Du er fuld fortrolig med Excel og gerne med SAP-erfaring
  • Du er fleksibel i forhold til overarbejde i spidsbelastningsperioder og indstillet på enkelte kortvarige forretningsrejser hvert år


Arbejdsopgaver:

  • Varetagelse af månedlige intern controlling rapportering for de nordiske lande
  • Udarbejdelse af budgetter og løbende fore-casting samt gennemførelse af opfølgning i samarbejde med de ansvarlige ledere
  • Forberedelse til ekstern rapportering og samarbejde med lokale revisorer
  • Samarbejde med salgsorganisationerne omkring profitabilitet, kontrakter mv.
  • Supportere de lokale bogholdere med din viden og erfaring


Hvem er vi:

Fischer sælger kvalitets-befæstigelse på B2B-markedet over hele verden. Det danske kontor fungerer som fælles backoffice for de 4 nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige og Finland. I finansafdelingen, dér overvåger vi og sikrer den finansielle kontrol med disse selskaber, samt effektivisere og optimere de interne processer. Herudover samarbejdes der med fischerkoncernens centrale funktioner i Tyskland og bidrager med support til HR- og IT-relaterede opgaver.


Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Økonomichef Maja Therese Madsen på tlf.: 4630 6239 eller email mtm@fischerdanmark.dk.


Tiltrædelse snarest, men vi venter gerne på den rette kandidat. Samtaler vil blive gennemført løbende.

Apply for the position

Nordic Financial Controller