Hos os er medarbejderen i centrum.
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere er nøglen til vores succes.
Få en karriere med mening. Hos Frese bidrager vi aktivt til en mere bæredygtig verden.
Vi udvikler og producerer dynamiske ventiler og innovative kundetilpassede løsninger, der optimerer energiforbruget i bygninger, marine- og fjernvarmesektoren. Vi støber også korrosionsbestandige produkter til den maritime sektor, som forbedrer driften af skibenes kølevands-, brandsluknings- og ballastvandssystemer. Samtidig arbejder vi på at reducere CO2-forbruget i vores egen produktion.
Vi værdsætter vores medarbejderes input, uanset om det handler om at udvikle nye produkter eller optimere arbejdsgange. Vi lytter – og går hurtigt fra idé til handling.
Fleksibilitet og work-life balance
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, hvis jobforholdet tillader det, så vores medarbejdere kan finde den rette balance mellem arbejde og privatliv. Vi anerkender, at alle har forskellige behov i forskellige livsfaser, og at en sund balance mellem arbejde og fritid øger både arbejdsglæden og effektiviteten.
Vi prioriterer at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel og engagement går hånd i hånd. For os er det enkelt: Tilfredse medarbejdere er nøglen til Freses fortsatte succes.
𝗠ø𝗱 𝗔𝗹𝗲𝘅𝗮𝗻𝗱𝗲𝗿 – 𝗣𝗧𝗔 𝗶 𝗥&𝗗-𝗮𝗳𝗱𝗲𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗵𝗼𝘀 𝗙𝗿𝗲𝘀𝗲 𝗠𝗲𝘁𝗮𝗹- 𝗼𝗴 𝗦𝘁å𝗹𝘀𝘁ø𝗯𝗲𝗿𝗶
Alexander Graugaard Andersen har været en del af Frese i 2,5 år som Production & Process Technician i R&D-afdelingen. Hans rolle har udviklet sig fra værktøjsfokus til en mere produktionsteknisk funktion, hvor han arbejder med optimering og udvikling.
“𝘑𝘦𝘨 𝘷𝘢𝘭𝘨𝘵𝘦 𝘍𝘳𝘦𝘴𝘦 𝘴𝘰𝘮 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘴𝘱𝘭𝘢𝘥𝘴, 𝘧𝘰𝘳𝘥𝘪 𝘫𝘦𝘨 𝘩𝘢𝘷𝘥𝘦 𝘩ø𝘳𝘵 𝘮𝘦𝘨𝘦𝘵 𝘱𝘰𝘴𝘪𝘵𝘪𝘷𝘵 𝘰𝘮 𝘷𝘪𝘳𝘬𝘴𝘰𝘮𝘩𝘦𝘥𝘦𝘯, 𝘰𝘨 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘢𝘳 𝘷𝘪𝘴𝘵 𝘴𝘪𝘨 𝘢𝘵 𝘷æ𝘳𝘦 𝘥𝘦𝘵 𝘳𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨𝘦 𝘷𝘢𝘭𝘨,” fortæller Alexander.
Lær mere om vores arbejdsplads, vores historie og hvordan vi sammen bidrager til en mere bæredygtig verden her.
Ansøgning
Er du interesseret i en af vores ledige stillinger, sender du os dit CV og ansøgning. Du vil kort efter modtage en bekræftelses-e-mail.
Har du modtaget bekræftelsesmailen i din spam-mappe, skal du markere den som ‘Ikke spam’. På den måde sikrer du, at kommende beskeder lander i din almindelige indbakke.
Screening
Vi bestræber os på at evaluere alle ansøgere både respektfuldt og grundigt. Efter modtagelsen af din ansøgning vil vores rekrutteringsteam gennemgå dit CV samt ansøgning og vurdere dine kvalifikationer i henhold til stillingen. Vi bestræber os på at give dig hurtig besked om resultatet af din ansøgning på den mailadresse, som du har sendt din ansøgning fra. Du vil også få besked, hvis du ikke går videre i processen.
Personlige samtaler
Bliver du indkaldt til en samtale er det fordi vi vurderer, der er et godt match mellem dine kompetencer og den ledige stilling.
Den første samtale vil være en indledende samtale med ansættende leder, hvor I sammen kan lære hinanden bedre at kende, både på det personlige og faglige plan. Målet er at få en fornemmelse af, om jobbet er det rette for både dig og for virksomheden. For dig kan det være en god ide at læse om Frese på vores hjemmeside på forhånd, så du kan få stillet vigtige afklarende spørgsmål. Efter første samtale skal du og leder tage stilling til, om I ønsker at gå videre i ansættelses-processen.
Bliver du indkaldt til anden samtale, vil du oftest blive bedt om at udfylde to tests forud for samtalen. Du skal udfylde en personlighedstest og en logisk test. Testene skal bruges til at lære dig bedre at kende som person og den måde du arbejder på, og vil være omdrejningspunkt for anden samtale. Til denne samtale vil en medarbejder fra HR deltage. Til anden samtale, vil der være sat god tid af, så der udover tilbagemelding på test er tid til at stille opklarende spørgsmål.
Afhængig af jobtype og forløb af de første samtaler kan du også blive indkaldt til en 3. samtale, hvor de sidste afklaringer omkring en ansættelse drøftes og hvis du ikke allerede på dette tidspunkt har mødt kollegaer og fået en rundvisning, vil der være mulighed for dette. Det er vigtigt for os, at vi finder det rette match, og at du føler det samme
Ansøgere som har været til samtale, men som ikke bliver tilbudt jobbet, får altid et mundtligt afslag.
Referencer
Hvis vi tilbyder dig jobbet, vil vi ofte indsamle referencer fra tidligere ansættelse for at høre mere om dig som person og dine resultater. Du kan være helt rolig, vi vil aldrig kontakte referencer uden først at have aftalt det med dig på forhånd.
Undervejs i forløbet har vi drøftet vilkår for ansættelsen, men forud for fremsendelse af en kontrakt vil alle detaljer blive drøftet med dig endnu engang. Når kontrakten er underskrevet, vil din leder gå i gang med at planlægge din onboarding.
Afslag
Har du modtaget et afslag skal du vide, at vi ikke gemmer ansøgninger til senere brug eller andre ledige stillinger, men du skal være velkommen til at søge en anden gang. At du ikke er kommet i betragtning til jobbet, er ikke ensbetydende med, at du ikke kan få et job hos Frese på et senere tidspunkt, eller at du ikke var kvalificeret til netop den stilling du søgte. Det betyder blot, at der var en anden ansøger, hvis profil i højere grad matchede den ledige stilling. Derfor opfordrer vi dig til at holde øje med vores jobopslag og søge igen, hvis der dukker en stilling op, der matcher dine kvalifikationer. Du kan med fordel følge med på Freses LinkedIn profil, hvor alle ledige stillinger bliver delt.
Onboarding
Tillykke med dit nye job hos Frese – vi glæder os til samarbejdet.
Har du sagt ja, til en stilling hos Frese, vil der blive udarbejdet en introduktionsplan specifikt til dig. Det er nemlig vigtigt for os, at du oplever at få så god en start på dit nye job hos os – som muligt.
Alle nye medarbejder, danske som internationale, samles ca. hver 2. måned til en fælles introduktion til hele Frese-koncernen. Det gør vi for at skabe gode relationer på tværs af afdelinger og landegrænser, og for at den enkelte medarbejder får en god forståelse for hvad og hvem Frese er. Du vil få tildelt en ”Buddy”, som oftest er det en kollega fra afdelingen, der vil støtte dig i den først periode af din ansættelse.