Paid Social & Marketing medarbejder (deltid/studiejob)

Vil du arbejde hands-on med annoncering, content og employer branding for både danske og internationale virksomheder?

HiTalento søger en deltidsmedarbejder med erfaring inden for Paid Social, som har lyst til at udvikle sig inden for META ads, LinkedIn Ads og talent marketing i tæt samarbejde med specialister og designere.

Her får du ikke bare “et studiejob” eller en klassisk marketingrolle – du bliver en vigtig del af teamet bag kampagner for virksomheder som Quooker, Eva Trio, Premier Is, TMC Nordic og Original Coffee, hvor effekten af dit arbejde kan mærkes direkte i ansøgerfeltet.

Du får ansvar fra dag ét, tæt sparring med erfarne specialister og mulighed for at vokse med virksomheden i takt med, at dine kompetencer udvikler sig.


Om HiTalento

HiTalento er en digital rekrutteringsløsning med fokus på moderne employer branding og rekrutteringsmarkedsføring på sociale medier.

Vi hjælper virksomheder med at tiltrække de rette kandidater gennem målrettet annoncering, stærkt content og effektive talent marketing-strategier. Hos HiTalento arbejder vi i krydsfeltet mellem marketing, rekruttering og teknologi – og vi tror på, at den gode kandidatrejse starter længe før ansøgningen bliver sendt.


Dine opgaver

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Opsætning og optimering af talent marketing kampagner i META Ads
  • Opsætning og optimering af kampagner i LinkedIn Campaign Manager og LinkedIn Talent Solutions
  • Employer branding og talent marketing content
  • Idéudvikling til organisk LinkedIn-content og contentplanlægning
  • Analyse og løbende optimering af performance på kampagner

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både Paid Social specialister og vores designteam, som står for alt grafisk materiale.


Hvem er du?

Måske studerer du digital marketing, e-commerce, kommunikation eller lignende – eller måske har du allerede erfaring fra bureau eller virksomhed.

Det vigtigste er, at du:

  • Har erfaring med META Ads
  • Har interesse for Paid Social, marketing og employer branding
  • Arbejder struktureret og kan holde overblik over flere opgaver samtidig
  • Er selvstændig, initiativrig og tager ansvar
  • Trives i små teams med højt tempo og tæt samarbejde
  • Har lyst til at lære og udvikle dig inden for LinkedIn Ads, Google Ads og andre platforme
  • Ønsker at arbejde ca. 20-30 timer om ugen
  • Er bosat i eller omkring København


HiTalento tilbyder

  • Et moderne kontor i København K
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsplads
  • Frokostordning samt fri kaffe og te
  • En uformel arbejdsplads med højt til loftet
  • Tæt sparring med erfarne specialister
  • Stor mulighed for faglig udvikling og ansvar
  • En hverdag hvor du kan se den direkte effekt af dit arbejde


Lyder det interessant?

Så send din ansøgning og CV via ansøgningsformularen nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Frederik Duckert på 26 80 98 00

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg denne stilling

Paid Social & Marketing medarbejder (deltid/studiejob)