Hotel Nordlandet

Se vores ledige stillinger her.

Bliv en del af et modent, dynamisk og kompetent team på et af Bornholms bedst beliggende hoteller!

Hvem vi er

Nordlandet er et boutique-hotel beliggende på Bornholms nordlige kyst. Hotellet består af en ca. 45 enheder, som bl.a. spænder over værelser, suiter og lejligheder.

Derudover er der en restaurant, 2 private selskabslokaler og en fuldt udstyret cocktailbar.

I løbet af sommersæsonen byder hotellet også på fantastiske udendørs faciliteter som spise- og loungeområder (til at snuppe en drink eller en bid mad), en lille strand med loungestole og en naturlig grotte, hvor gæster kan bade i havet - kærligt kaldet "poolen".

Vores sæson


Nordlandet er primært en sæsonbestemt venue med den travleste periode fra maj til slutningen af september. I denne periode kommer mange af vores stamgæster "hjem" til øen igen, for at holde deres velfortjente ferie. Som hotel har vi ansvaret for at gøre alt hvad vi kan, for at gæsternes ophold bliver en uforglemmelig oplevelse. Det kan være små ting, som at huske en citronskive i et glas vand eller yde en smule ekstra til en særlig begivenhed, men det har en enorm effekt!

Personalebolig


Personalebolig er tilgængeligt for et lille månedligt beløb, kun 200 m. væk fra hotellet. Ejendommen, tidligere kaldt "Tines Gjestehuz", har både indendørs og udendørs fællesarealer, køkken og spisestue, vaskeri faciliteter og have.

Hvert værelse har en dobbeltseng, privat badeværelse, wifi og et skrivebord. Alle lejere deler ansvaret for daglig rengøring og vedligeholdelse for at sikre husets funktionalitet.

Morgenmad og frokost


Dagen starter med morgenmad, som er en kombination af buffet og bordservering. Særligt skal opmærksomheden være på genopfyldning af kaffe, juice, yoghurt, æg, pålæg m.m. Efter buffeten er blevet ryddet og juice osv. er blevet fyldt op, skal alle borde vaskes ned.

Frokost finder sted fra 12:00-15:00 i hovedrestauranten og består af bistroretter i samme stil som vores aftenmenu.

Aftensmad på restauranten


'Aftensmad på restauranten' er bogstaveligt talt hotellets levebrød - hvilket betyder, at det er en af vores vigtigste produkter og attraktioner. Restauranten serverer eksklusiv bistromad, dybt forankret i det nordiske køkken.

Køkken- og tjener-personalet arbejder harmonisk sammen for at skabe mindeværdige øjeblikke til både gæster og lokale i området. Med detaljeorientering, produktviden og blid gæstfrihed kommer man langt i at skabe en perfekt aften.

Underbar


Underbar er en hyggekrog placeret under hotellet. Det er et mødested, som har åbent fra sen eftermiddag til sent om natten. Nordlandets originale kælder byder på signatur cocktails, lokale fadøl, varme drikkevarer og mindre serveringer til at nyde før aftensmaden eller stille den lille sult før sengetid.

Baren har plads til 30 gæster indenfor og omkring det dobbelte udendørs. Gæster tager også drinks, glas og tallerkner med rundt på ejendommen og nogle gange glemmer de dem - så prøv at holde øje med det.

Nordlandet søger lige nu kvalificerede kokke og tjenere til vores kommende 2023 sæson. Kom og bliv en del af et mangfoldigt, meget motiveret og passioneret team for at skabe en uforglemmelig sommeroplevelse for vores gæster og hinanden.