Markedschef for ingeniørvirksomhed i vækst

Bæredygtighed, tekniske løsninger, energi, arbejdsmiljø, brand.

Vil du med på JL Engineerings vækstrejse som deres nye markedschef?

Du vil have afgørende indflydelse på virksomhedens fremadrettede succes og spille en central og vigtig rolle i virksomheden. Du indgår i virksomhedens strategiske ledelsesgruppe.

INCIPIA søger for vores kunde JL Engineering i Brøndby en markedschef med stærk kommerciel erfaring og med et stærkt netværk fra byggebranchen.


Om jobbet


Markedschefen får det overordnede ansvar for styringen af virksomhedens afsætning og salgsaktiviteter. Det er et af flere vigtige strategiske indsatsområder for virksomheden, at virksomheden kan styre salget og styrke positionen i markedet, og det er markedschefens vigtigste opgave, at bidrage til dette med både strategiske og konkrete tiltag, samt have hands on på aktiviteterne. 

Markedschefen refererer til selskabets direktør og indgår derudover ligeligt i en ledergruppe, som har hver sit ansvarsområder, men som samarbejder om udviklingen af virksomheden. Ledelsesgruppen har det samlede formelle ansvar for opgaveløsningen og udviklingen i virksomheden. Gruppen er præget af tæt samarbejde og både formelle og uformelle kommunikationsveje. Desuden er gruppen tæt knyttet til bestyrelsen, hvor der kan hentes sparring og hjælp. Markedschefen kan forvente et bestyrelsesmedlem, som er dedikeret til sparring vedr. de strategiske opgaver inden for salg og marked.

Markedschefen får et tæt samarbejde med projektchef og personalechef om at vedligeholde og styrke virksomhedens ”maskine”. Hvor markedschefen skal sørge for en god tilgang af opgaver, har projektchef og personalechef ansvar for hhv. planlægning og udførsel af opgaver, samt udvikling og rekruttering af kollegaer. De tre ledere forventes at samarbejde og koordinere i særlig grad, og har ansvaret for omsætning og profitabilitet. I udgangspunktet afholdes der faste, formelle ledelsesmøder hver 14. dag. Derudover er der kommunikation af både formel og uformel karakter mellem ledelsesmedlemmer, hvor man sparrer, spørger og hjælper.

Virksomheden er præget af en flad og uformel struktur, hvilket også præger ledelsen. Det forventes, at man kan tilgå rollen som markedschef med samme uformelle og afslappede tilgang til ledelse. Det helt overordnede strategiske fokus for ledelsen er at sikre høj kvalitet i projekterne. Det er virksomhedens filosofi, at høj kvalitet i projekterne kommer af at have glade og dygtige kollegaer, som trives med det de laver. Markedschefens ansvar i den forbindelse er at sikre en god, sikker tilgang af spændende og udfordrende opgaver, som både passer til virksomhedens profil og fagligheder og som motiverer kollegaerne.

Markedschefens ansvar

Markedschefen er overordnet ansvarlig for JL Engineering’s afsætning. Konkret betyder dette, at markedschefen har ansvaret for følgende områder:

  • At de strategiske målsætninger nås i hvert segment.
  • At salgsindsatser fokuseres og struktureres.
  • At produkter tilbydes på den rigtige måde (pakke) til de rigtige segmenter.
  • At der samarbejdes med relevante aktører i branchen, herunder deltagelse i PQ og konkurrencer.
  • At virksomheden er synlige overfor relevante kunder (både nye og eksisterende).
  • At tilbudsgivning og indledende arbejde er korrekt og fyldestgørende.
  • At netværk- og relationsarbejde styrkes og fordeles på flere kollegaer, samt at kollegaer har forudsætningerne til at foretage mer-/gensalg.
  • At have hands on på de forskellige aktiviteter, som skal sikre at målsætningerne nås.

For at lykkes med dette, har markedschefen beslutningskraft inden for alle områder, der direkte vedrører afsætning og kundekontakt, men samarbejder med den resterende ledelse om større beslutninger. Markedschefen får mulighed for at opbygge et salgssystem og -organisation, som skal sikre at målene nås, herunder også at der udarbejdes tilbud, PQ-ansøgninger og konkurrencemateriale. De nøjagtige rammer herfor lægges i fællesskab.

Markedschefens opgaver

Virksomheden forventer at markedschefen løser og/eller driver følgende opgaver og områder:

  • Udarbejde plan for aktiviteter, der bidrager til god fordeling blandt segmenter, samt eksekvere herpå. Herunder sikre tilgang af variende opgaver, som kollegaer motiveres af.
  • Udarbejde plan for ydelsespakker og forretningsmodeller for segmenter.
  • Udarbejde og vedligeholde et salgssystem, der giver overblik og indsigt i pipeline og salgsbehov.
  • Overblik og opfølgning på kundekontakter og tilbud, herunder systematisere leadhåndteringen.
  • Skabe gode relationer til vigtige og relevante samarbejdspartnere og kunder.
  • Navigere i markedet under hensyn til konjunkturer og trends – bl.a. spotte nye forretningsområder mv., samt udvikle koncepter og produkter (i samarbejde med ledelse)
  • Drive virksomhedens relationsarbejde i forhold til de væsentligste stakeholders og inkludere relevante kollegaer.
  • Etablere strategiske samarbejder.
  • Sikre og evt. måle kundetilfredshed (evt. i samarbejde med stab).
  • Udvikling af marketingskampagner og øget synlighed i samarbejde med stab – herunder komme med mål og behov ift. fx leads, segmenter/kundegrupper mv.
  • Hele PQ- og konkurrencearbejdet (evt. i samarbejde med stab).

Der arbejdes systematisk med at indfri virksomhedens strategiske ambitioner og mål. Bl.a. arbejdes dermed audits og evalueringer af kritiske opgaver samt rapportering ift. opgavernes fremdrift.


Om dig


Den rette kandidat kommer med relevant kommerciel baggrund fra byggebranchen. Du er stærk på stakeholders og salg i byggebranchen og har naturlig adgang til de væsentlige spillere i branchen.

Derudover er din profil kendetegnet ved:

Fagligt

  • Teknisk ingeniørfaglig baggrund, så du forstår vores produkter og ydelser.
  • Konsulent- og forretningsforståelse
  • Indsigt i byggebranchen, så man kender til byggeriets processer og hvornår virksomheden skal byde ind på opgaver.
  • Kendskab og netværk i branchen, så du kender de rigtige og relevante virksomheder og nøglepersoner.
  • Evnen til at arbejde strategisk, så der holdes fokus på et fælles mål og arbejder derimod.
  • Evnen til at samarbejde på tværs af fag og virksomheder, og særligt indgå i kreative udviklingsforløb, fx med arkitekter.
  • Proaktiv, men ikke ”oversælgende”, tilgang til salg, hvor du opfanger og reagerer på muligheder, men er realistisk og professionel i tilgang og tilbudsgivning.

Personligt

  • Du kan tænke ud af boksen, men forstår vigtigheden af at overholde aftaler og deadlines.
  • Du tager ansvaret for opgaverne og løsningerne, men ved også at sparring og samarbejde giver de bedste resultater. Du forstår at inddrage kollegaer på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt.
  • Du er engageret, kreativ og iderig i opgaveløsningen, og du formår at få kollegaer med.
  • Du er optimistisk og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du har integritet og er ærlig – også under pres.
  • Du forstår vigtigheden af vores værdier og at de skal leves – også i ledelsen.
  • Du er ikke bange for at spørge og forstå.


JL Engineering tilbyder


Som ny markedschef bliver du en vigtig del af en virksomhed, som har oplevet en pæn vækst de seneste år. De har et vigtigt og veletableret værdigrundlag, som også præger deres produkt og tilgang til markedet. Der er fokus på kvalitet over alt andet og de er ligefremme, ærlige og uformelle i deres tilgang. Man vil gerne være tæt på kunden og være deres betroede rådgiver. Du kommer til at stå i spidsen for salgsarbejdet, og skal bygge videre på et godt navn i branchen. Der er allerede– uden stor salgsaktivitet – opbygget en solid kundegruppe og en god forretningsmodel.

Både den gode position og forretningsmodellen skal udvikles så der kan indfris på potentialet. Du vil få masser af data at arbejde med og der er etableret visse systemer og rapporter, som kan hjælpe dig. Der er etableret gode kontakter i mange betydelige virksomheder, som du kan bygge videre på, ligesom JL Engineering er repræsenteret i diverse netværk og messer. Det forventes selvfølgelig, at du også selv har et godt netværk at bygge videre på. Virksomheden har desuden meget tilfredse kunder, som kommer igen og som anbefaler JL Engineering til andre kunder.

Som ny markedschef vil du i høj grad være med til at definere rollen og rammerne, herunder ressource- og budgetbehov. Du får mulighed for at definere opgaverne ud fra de strategiske målsætninger og arbejde med løsningen i praksis, og dermed være med til at bygge salgssystem og -organisationen op. Virksomheden har en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab. Der er et relativt fladt organisatorisk hierarki, som tillader at tanker hurtigt kan blive til virkelighed.

Attraktiv løn- og kompensationspakke inkl., sundhedsforsikring, frokostordning.

Om JL Engineering

JL Engineering er rådgivende ingeniører med speciale inden for tekniske løsninger, bæredygtighed, arbejdsmiljø og brand i alle typer byggerier i Hovedstaden og på Sjælland. De varetager den komplette ingeniøropgave i flere byggeprojekter, hvor de bidrager med deres brede erfaringer og store netværk af faste samarbejdspartnere. Sådan sikrer de en kompetent og fleksibel rådgivning.

Forener performance og æstetik

JL Engineering har fokus på sammenhænge i byggeriet med omtanke for den helhed, som byggeriet indgår i, bl.a. gennem deres gode forståelse for funktionelle, æstetiske og bæredygtige hensyn. De arbejder f.eks. med bygningens totaløkonomi og projekterer efter reelle behov, og indarbejder innovative tiltag, som sikrer fleksibilitet, lang levetid og optimal forbrug af energi.

Kunderne oplever, at samarbejdet med JL Engineering er præget af en kreativ, tværfaglig og løsningsorienteret tilgang, så der kan skabes gennemtænkte løsninger.


Rekrutteringsprocessen


Incipia supporterer JL Engineering i rekrutteringsprocessen.

Kandidater behandles fortroligt i hele processen.

Kontakt Partner Henrik Ehlers for mere information. E-mail heh@incipia.dk.



Apply for the position

Markedschef