JP Air Tech | Job & karriere

Bliv en del af JP Air Tech

JP Air Tech er en dansk teknologivirksomhed i vækst. Fra vores base i Sakskøbing udvikler og producerer vi avancerede filtermedier til kunder og applikationer over hele verden.

Vi investerer i nye teknologier, moderne produktionsudstyr og udvikling af vores kompetencer inden for blandt andet produktion, R&D, kvalitet og teknik. Samtidig udvikler vores organisation sig, og der er plads til mennesker, der gerne vil tage ansvar og være med til at forme det, vi bygger videre på.

Hos JP Air Tech

En arbejdsplads i udvikling


Hos JP Air Tech bliver du en del af en specialiseret virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til beslutning og handling.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af produktion, teknik, kvalitet, R&D, salg og administration. Nye løsninger bliver udviklet, testet og omsat til produktion under samme tag. Det giver mulighed for at følge udviklingen tæt og få reel indflydelse på både løsninger og arbejdsgange.

Vi har høje ambitioner for det, vi laver. Kvalitet, løbende forbedringer og faglighed fylder meget – sammen med nysgerrighed og praktisk problemløsning i hverdagen.

Hvem trives hos os?


Hos os trives du, hvis du tager ansvar for dit fag, er nysgerrig og har lyst til at udvikle både dig selv og den måde, vi arbejder på.

Du behøver ikke nødvendigvis have erfaring fra filterindustrien. Afhængigt af rollen er det vigtigere, at du arbejder struktureret, er fagligt engageret og har lyst til at samarbejde på tværs.

JP Air Tech er en arbejdsplads med korte beslutningsveje og tæt kontakt mellem funktionerne. Det giver mulighed for at påvirke tingene og kræver samtidig, at man har lyst til at tage del i udviklingen.

Vil du være med?


Vi er altid interesserede i at høre fra dygtige mennesker, der kan se sig selv som en del af JP Air Tech.

Se vores aktuelle stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.