Area Sales Manager – Nordics, UK og Baltikum

Formål med stillingen

Area Sales Manager har ansvaret for at drive og udvikle Logitrans’ salgsaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England samt de baltiske lande – både gennem eksisterende og nye forhandlere.

Stillingen er en central del af Logitrans’ kommercielle organisation og har fokus på at styrke samarbejdet med virksomhedens mangeårige forhandlere, skabe vækst på tværs af markeder og videreføre de stærke relationer, der allerede er opbygget gennem årtier.

Om rollen

Som Area Sales Manager bliver du en nøgleperson i samarbejdet med vores etablerede forhandlernetværk, hvor tæt og regelmæssig tilstedeværelse er afgørende.

Ud over at drive salget af vores standardprodukter vil du fungere som bindeled mellem forhandler, slutkunde og udviklingsafdelingen. En væsentlig del af Logitrans’ styrke er evnen til at levere specialtilpassede løsninger, og du får en central rolle i at omsætte kundebehov til konkrete produkter og løsninger.

Mange af vores forhandlere har været loyale samarbejdspartnere i op til 40 år. Det er derfor vigtigt, at du kan indgå i og videreudvikle disse relationer med respekt for historikken og samtidig bidrage med ny energi og kommerciel fremdrift.

Du bliver en del af Logitrans’ kommercielle team og arbejder tæt sammen med marketing, teknisk support og ledelsen om at skabe vækst og udvikling på tværs af markederne.

Primære ansvarsområder

  • Udbygge og pleje relationer til forhandlere og nøglekunder
  • Identificere nye markedsmuligheder og igangsætte salgsinitiativer
  • Deltage på messer, kundeevents og træningsaktiviteter i regionen
  • Følge op på leads, tilbud og special-projekter 
  • Sikre, at Logitrans-brandet er synligt og stærkt repræsenteret i markederne
  • Bidrage aktivt til udviklingen af Logitrans’ samlede salgsstrategi

Kompetencer og kvalifikationer

Du er en relationsskaber med naturlig nysgerrighed og forretningssans. Du trives i en rolle, hvor du både kan tale teknik og strategi og du evner at omsætte muligheder til konkrete resultater.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med internationalt B2B-salg, gerne via forhandlernetværk
  • Kendskab til tekniske produkter, logistikløsninger eller industriel automation
  • Evne til at kommunikere flydende på engelsk (og gerne også på et andet skandinavisk sprog ud over dansk)
  • Et højt energiniveau og lyst til at rejse i regionen (ca. 40–60 dage årligt)
  • En struktureret og selvstændig arbejdsstil kombineret med stærke samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et ambitiøst og voksende internationalt salgsteam
  • Stor frihed under ansvar og mulighed for at præge udviklingen af egne markeder
  • Et stærkt produktprogram og en virksomhed i rivende teknologisk og kommerciel udvikling
  • En kultur præget af samarbejde, humor og ordentlighed
  • Base i Ribe eller mulighed for remote-arbejde

Om Logitrans

Logitrans A/S er en dansk producent af materialehåndteringsudstyr – kendt for kvalitet, fleksibilitet og innovation.

Virksomheden eksporterer til mere end 55 lande og er frontløber inden for ergonomiske og automatiserede løsninger.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, og indkalder løbende kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO Martin Schramm på 24847182

Ansøg denne stilling

Area Sales Manager – Nordics, UK og Baltikum