IT supporter elev hos Logitrans A/S

Som IT support elev hos Logitrans A/S vil du være med til at understøtte alle vores afdelinger med drift, brugersupport og deltagelse i nye projekter. Både lokalt og globalt!

Vi søger en ny IT Support elev

Logitrans A/S har hovedsæde i Ribe og er en af verdens førende udbydere af internt transportmateriel. Virksomheden leverer og udbyder produkter og løsninger til industrien, samt en række målrettede produkter og løsninger til en række specifikke industrier som den farmaceutiske industri, levnedsmiddelindustrien, transportbranchen, komponentindustrien m.fl.

Logitrans er en familieejet virksomhed og består i dag af mere end 140 medarbejdere. Virksomheden har en flad organisation, der består af et godt og uformelt arbejdsmiljø og en kultur, der er kendetegnet ved medarbejderinvolvering, samarbejde, gensidig respekt og loyalitet, samt stolthed over virksomhedens produkter.

Logitrans har selvstændige afdelinger i både Danmark, Kina og USA.

Vores IT-team understøtter alle afdelinger med drift, brugersupport og deltagelse i nye projekter.

Logitrans IT er en servicefunktion, som skal sørge for at andre kollegaer i koncernen kan arbejde optimalt og til dette har vi brug for din hjælp som vores nye elev.


Dit arbejde vil primært være:

  • Kvalificeret og venlig support til brugere, gennem vores service-desk, telefon og personligt fremmøde.
  • Driftsopgaver, herunder vedligehold af servere, backup-kontrol, statusmonitorering, fejlsøgning m.m.
  • Opsætning og installation af nyt IT-udstyr.
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale til kollegaer.
  • Deltagelse i IT-projekter.


Vi forventer af dig, at:

  • Du har gennemført grundforløb med et godt resultat.
  • Du er udadvendt og serviceminded.
  • Du er engageret og motiveret for at supportere kollegaer i hele verden.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dit arbejde.
  • Du har højt humør og en god portion humor.


Vi tilbyder til gengæld:

  • En virksomhed med en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima.
  • En udfordrende og alsidig arbejdsdag i en international virksomhed.
  • En lille IT-afdeling, hvor du bliver en central og vigtig medspiller.
  • Masser af spændende udfordringer og muligheder for efteruddannelse.
  • Gode, erfarne kolleger til faglig sparring i en uformel omgangstone.
  • Gode motionsforhold.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Attraktiv pensionsordning.
  • Lækker kantineordning.
  • Sundhedssikring.


Arbejdssted:

LOGITRANS A/S, Hillerupvej 35, 6760 Ribe

Tiltrædelse: Januar 2025

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CDIO Anders Grønbech på ag@logitrans.com


Lær os bedre at kende her:

Hjemmeside: https://logitrans.com/da/

LinkedIn: www.linkedin.com/company/logitrans-as/

Facebook: www.facebook.com/LogitransLiftingPerformance/

Ansøg denne stilling

IT supporter elev hos Logitrans A/S