Vi søger en med særlig produktviden!
Har du arbejdet med produkter, hvor låse og automatik er en vigtig bestanddel, så tager vi gerne en snak med dig.
Vi er nemlig på udkig efter en person, som har lyst til at bringe sin specielviden i spil i flere roller: Både i salg, produktsupport og i et tæt samarbejde med produktionen om produktudvikling – og hvor ovenstående viden er guld værd.
Det konkrete indhold i jobbet er ikke 100% på plads – det skal vi sammen fastlægge. Du får altså indflydelse på indholdet – alt efter hvad du medbringer af ekspertise.
Vi oplever i stigende grad efterspørgsel efter meget kundetilpassede løsninger, og har brug for udvide vores samlede viden om ovenstående produktelementer.
Hvis du finder ovenstående spændende, er vi klar til en snak.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Claus Rasmussen på tlf. 2322 8022 eller mail chr@multitek.dk.