Tag med på vores rejse mod en bæredygtig fremtid

Openframe operationaliserer bæredygtighedskrav effektivt og digitalt både i nybyggeri og i ejendomme i drift.

Openframe teamet


Hos Openframe er vi stolte af vores lille, men superkompetente og mangfoldige team. Her er fire nationaliteter repræsenteret. Vi taler tilsammen mere end otte sprog, og aldersmæssigt spænder vi fra 22 – 59.

Når det gælder erfaring og know-how, så dækker vi alle områder fra udvikling til salg og marketing. Vi er et stærkt, dedikeret og dybt professionelt team, der alle arbejder passioneret for Openframes mål om at gøre bæredygtighed operationel og mainstream i byggebranchen.

Om Openframe


Openframe er en innovativ digital platform, til at lede, designe, dokumentere og certificere bæredygtigheden i byggeriet fra projektidé til færdigt byggeri og i ejendomme i drift.

Vores løsning giver fagfolk mulighed for at arbejde effektivt med bæredygtighed, dokumentation og certificering både i nybyggeri og ejendomme i drift. Ved at bruge Openframe gøres kriterier målbare og konkrete, og platformen giver et overblik over den bæredygtige proces gennem hele projektet

Openframe blev etableret i 2018, har 10 ansatte, er ved at skalere organisationen op og planlægger at gå ind på nye markeder i det kommende år.

Arbejdsplads og kultur


Vi har et fantastisk team med stor ekspertise og ikke mindst diversitet. Vi arbejder enten fra vores charmerende, bæredygtige kontor på Nørrebro i København eller remote - alt efter hvad der passer bedst til vores hverdag og privatliv. Vi går ikke så meget op i, hvor eller hvornår vi arbejder, så længe vi får vores arbejde gjort. Når vi er på kontoret, spiser vi frokost sammen, og hvis vi er i humør til det eller trænger til at få rørt lidt stive arbejdsmuskler, så snupper vi en træningselastik og giver den gas i 5 minutters fælles workout.

Når vi arbejder, er vi seriøse og engagerede, men vi går aldrig af vejen for et godt grin, en fredagsøl, fejring af en succes eller en social begivenhed.

Vi er et dynamisk og fleksibelt team, der tror på åbenhed, vidensdeling og diversitet. Vi er super ambitiøse, og vi elsker at yde en ekstra indsats for at nå vores mål.

Arbejde, der gør en forskel


Byggebranchen er ansvarlig for 40% af den samlede CO2-udledning. Det er den mindst digitaliserede branche, og i de sidste 50 år har der ikke været nogen stigning i produktivitet eller effektivitet.

Hos Openframe brænder vi for bæredygtighed og for at gøre bæredygtighed i byggebranchen mainstream. Vi er overbeviste om, at med Openframes digitale platform til ledelse af bæredygtighed i byggeriet og ejendomme i drift, kan vi hjælpe branchen med at få sat endnu mere gang i den nødvendige grønne og og ikke mindst digitale omstilling.

De bedste kolleger


At være med på Openframes rejse mod mere bæredygtighed i byggeriet er inspirerende. At være en del af en unik, innovativ startup og arbejde i lækre bæredygtige omgivelser er herligt, men det der virkelig gør en forskel for os alle, er de skønne, passionerede og omsorgsfulde kolleger, der gør det til en fornøjelse at møde ind hos Openframe hver dag.

Med på en fantastisk rejse


Vi er en mindre startup – men til gengæld er vores ambitioner høje! Vi er i fuld gang med at skalere Openframe. Snart går vi ind på nye markeder og ser frem til at få endnu flere gode og inspirerende kolleger i Openframe teamet.

Altid gang i den...


Vi elsker vores arbejde, og vi har tempo på. Men uanset, hvor meget vi har at lave, så har vi altid tid til fejring og hyggelige, sociale aktiviteter som sommer- og julefester, DHL-løb eller fredagsbar – for bare at nævne et par.