Studentermedhjælper – Marketing Support & Koordinering

Har du sans for struktur, overblik og praktisk eksekvering – og trives du med at få tingene til at fungere i hverdagen? Så er denne stilling som studentermedhjælper i marketing måske noget for dig.

Om stillingen

Som studentermedhjælper med fokus på marketing support og koordinering bliver du en vigtig del af hverdagen i marketingafdelingen. Rollen er primært praktisk og operationel og handler om at understøtte teamet, så opgaver, materialer og processer fungerer effektivt i praksis.

Du arbejder tæt sammen med Brand Manager, Marketing Manager og Head of Marketing & Innovation og bidrager til, at marketingindsatsen kan gennemføres struktureret, rettidigt og med høj kvalitet. Stillingen passer godt til dig, der trives med ansvar og kan lide at arbejde i “maskinrummet”, hvor din indsats gør en reel forskel for resten af teamet.

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Praktisk og administrativ support til marketingafdelingen
  • Koordinering og klargøring af materialer (fx præsentationer, print, pakker og portaler)
  • Opdatering og vedligeholdelse af interne dokumenter, oversigter og platforme
  • Hjælp til planlægning og afvikling af interne aktiviteter og møder
  • Opdatering af content på websites og interne platforme
  • Ad hoc-opgaver relateret til koordinering, struktur og praktisk eksekvering

Du vil arbejde med både faste, tilbagevendende opgaver og mere ad hoc-prægede opgaver, hvor overblik, prioritering og ansvar er afgørende.

Din profil

Vi søger en studentermedhjælper, der har lyst til at tage ansvar for praktiske opgaver og bidrage aktivt til, at hverdagen i marketingfunktionen fungerer godt. Du arbejder grundigt, struktureret og er pålidelig.

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en videregående uddannelse (fx kommunikation, marketing eller lignende)
  • Er rutineret bruger af Microsoft Office – særligt Excel, PowerPoint og Word
  • Har god organisatorisk forståelse og kan håndtere flere opgaver samtidig
  • Er praktisk, løsningsorienteret og hjælpsom i samarbejdet med andre
  • Trives med at arbejde bag kulisserne og få tingene til at hænge sammen

Stillingen passer godt til dig, der motiveres af struktur, ansvar og det at levere høj kvalitet i det daglige arbejde.

Vi tilbyder

  • Et studierelevant job på 10-15 timer om ugen
  • En praktisk rolle med stor kontaktflade i organisationen
  • Indblik i marketingarbejdet i en større FMCG-virksomhed
  • Tæt sparring og tydelig prioritering af opgaver
  • En flad organisation med korte beslutningsveje og fokus på ansvar, samarbejde og kvalitet

Om Mejerigaarden / Premier Is

Premier Is er Danmarks største ismejeri med produktion i Thisted og stolte håndværkstraditioner siden 1933. Virksomheden er en del af Food Union Group og står bag en række kendte brands, herunder Premier Is, Mejerigaarden og Gammeldags Flødeis. Vi arbejder målrettet med kvalitet, innovation og stærke brands – og med en klar ambition om at udvikle vores marketingindsats yderligere.

Tiltrædelse: Snarest. Vi behandler ansøgninger løbende.

Arbejdssted: Gunnar Clausens Vej, 8260 Viby.

Apply for the position

Studentermedhjælper – Marketing Support & Koordinering