Vil du stå i spidsen for kvalitet og fødevaresikkerhed på Danmarks største ismejeri – og motiveres du af at sikre høj kvalitet i både produkter, processer og samarbejde på tværs af organisationen?
Hos Premier Is søger vi en kvalitetschef til vores ismejeri i Thisted. Her får du ansvaret for at sikre og videreudvikle vores arbejde med kvalitet og fødevaresikkerhed – fra råvarer til færdige produkter – i tæt samarbejde med produktion, supply chain og produktudvikling.
Om rollen
Som kvalitetschef får du det overordnede ansvar for kvalitet og fødevaresikkerhed på ismejeriet i Thisted. Du sikrer, at vores produkter lever op til både interne standarder, myndighedskrav og forventninger fra kunder og certificeringsorganer.
Du driver kvalitetsarbejdet i tæt samarbejde med produktionen og resten af organisationen og har ansvaret for, at vores kvalitetssystemer fungerer i praksis – både i den daglige drift og i forbindelse med audits og certificeringer.
Stillingen kombinerer ledelsesansvar med en praktisk tilgang til opgaverne. Du vil sætte retningen for kvalitetsarbejdet, men samtidig selv være tæt involveret i mange af de centrale opgaver i hverdagen.
Du får en bred kontaktflade i organisationen og samarbejder blandt andet med produktion, supply chain og produktudvikling – blandt andet i forbindelse med nye produkter, ændringer i råvarer eller optimering af processer.
Dine ansvarsområder
Din profil
Du har en stærk faglighed inden for kvalitet og fødevaresikkerhed og trives i en rolle, hvor du både sætter retningen for kvalitetsarbejdet og er tæt på den daglige drift i produktionen.
Du arbejder struktureret og har et godt overblik, samtidig med at du formår at omsætte krav og standarder til løsninger, der fungerer i praksis.
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Så upload dit CV snarest muligt, hvor du fortæller os, hvad der motiverer dig, og hvordan dette job matcher dine behov og ambitioner. Vi behandler ansøgninger løbende.
Arbejdssted: Thisted
Tiltrædelse: Juni, 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef, Martin Christiansen, på telefon 2138 8136 eller mail mach@premier-is.dk.
OM PREMIER IS – MEJERIGAARDEN A/S
Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark.
Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark.
Premier Is har siden 2015 været del af Food Union gruppen, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum.
Isproduktionen foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 90 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. Premier Is, Hjem-IS, Polar Is og Underground.