Front of House Manager til Søly

Vil du stå i spidsen for Front of House på SØLY - et af Strandvejens mest elskede Morgen- og Frokoststeder?

Hos Søly gør vi os umage og håndværk, og gæsteoplevelser er kernen i alt, vi gør.

Søly startede som cafe og mikro-bageri, men voksede hurtigt til en destination i sig selv for både københavnere og folk i nærområderne. Stemningen, fokus på kvalitet i både service og mad gjorde at stedet hurtigt blev populært. I dag er mikro-bageriet vokset og blevet til en selvstændig del af Søly-universet med egen lokation få 100 meter fra Søly Cafe, stærk identitet og høje ambitioner.

Vi arbejder kompromisløst med kvalitet, traditionelle metoder og de bedste råvarer – altid med respekt for håndværket og med fokus på lokale leverandører, når det er muligt. Søly er et morgen- og frokoststed og har derfor ikke åbent til aften.

Nu søger vi en Manager, der kan tage ansvar for den daglige drift for Front of House, udvikle teamet af unge lokale medarbejde og sikre, at Søly fortsætter sin vækstrejse uden at gå på kompromis med vores DNA.


Om rollen

Som Front Of House Manager får du det overordnede ansvar for den daglige drift og personale håndtering.

Du bliver både en nærværende leder på gulvet, en stærk organisator og en kulturbærer, der sikrer, at både team, processer og produkter fungerer på højeste niveau.

Du skal kunne balancere mennesker, håndværk og drift, så vi hver dag leverer en oplevelse, gæsterne glæder sig til at vende tilbage til.

Hør mere om rollen fra vores Front of House Manager Cecilie her


Dine ansvarsområder

  • Karismatisk ledelse af de unge medarbejdere, herunder baristaer og tjenere.
  • Vagtplanlægning og bemandingsoptimering for Front of House
  • Udvikling og motivering af de ansatte i Front of House
  • Ansættelser & afskedigelser af medarbejdere i Front of House
  • Lagerstyring, bestillinger og controlling af råvarer til Front of House
  • Drive og udvikle daglige rutiner, processer og standarder der er med til at gøre arbejdsdagen lettere for de ansatte
  • Samarbejde tæt med øvrige ledere i Søly-universet, herunder også Søly Bageri
  • Løbende udvikling af sortiment, arbejdsgange og gæsteoplevelse
  • Sikre compliance med fødevarestyrelsens krav og hygienestandarder
  • Problemløsning, troubleshooting og optimering i en travl hverdag
  • Tage ejerskab for driften, som var det dit eget


Vi leder efter dig, som

  • Har erfaring fra en lederrolle i cafe, bageri eller hospitality
  • Har solid forståelse for service og barista
  • Er stærk på struktur, planlægning og prioritering
  • Trives i et højt tempo og kan bevare overblikket
  • Er dygtig til at skabe motivation og holdånd
  • Er kvalitetsbevidst ned til mindste detalje
  • Er hands-on og ikke bange for selv at tage fat i driften
  • Kommunikerer tydeligt og skaber stærkt samarbejde på tværs


Vi tilbyder

  • En central lederrolle i et stærkt gastronomisk brand
  • Muligheden for at sætte dit præg på et hurtigt voksende koncept
  • Et passioneret team med fokus på kvalitet og fælles læring
  • Et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og teamwork
  • En attraktiv arbejdsplads i inspirerende omgivelser
  • Konkurrencedygtig løn baseret på dine kvalifikationer
  • Mulighed for bolig til fordelagtig månedlig leje
  • Betalt ferie
  • Stor mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling


Vil du være med til næste kapitel?

Hvis du drømmer om at stå i spidsen for et sted, hvor håndværk, mennesker og kvalitet går hånd i hånd, vil vi meget gerne høre fra dig.

Søly søger ikke bare en manager – vi søger en person, der vil være med til at forme fremtiden. Ansøgningsfrist 26 April 2026.

Apply for the position

Front of House Manager