Brand Manager

for nichedufte til det nordiske marked

Er du passioneret omkring nichedufte og drømmer om at sætte dit præg på nogle af verdens mest eksklusive parfumebrands?

Så er dette din mulighed for at blive en del af et ambitiøst og dynamisk team, hvor du får ansvaret for et udvalg af high-end duftbrands på tværs af Danmark, Sverige og Norge.

Som Brand Manager for vores nichedufte bliver din hovedopgave at sikre perfekt eksekvering og positionering af hvert brand i din portefølje – fra strategi til in-store oplevelse. Du vil være bindeleddet mellem de internationale brands og vores lokale salgsorganisationer, og du skal sikre, at hvert brand bliver lanceret og opbygget med højeste kvalitet og i overensstemmelse med brand-DNA.


Dit formål

Som Brand Manager får du ansvaret for at udvikle og drive et portefølje af eksklusive nicheduftbrands på det nordiske marked. Du skal sikre, at den internationale brandstrategi omsættes til lokale planer, og at eksekveringen er best-in-class på alle kontaktpunkter – både online og offline. Du vil stå for marketingplaner, forecasting, visuel merchandising, masterdata, POS produktion, planogrammer, prislister og sikre, at vores retail-partnere får optimale rammer til at skabe brandoplevelser i verdensklasse.


Nøgleansvar

  • Implementere lokale go-to-market strategier for hvert duftbrand
  • Udarbejde marketing-, trade- og medieplaner
  • Budgetansvar og opfølgning på brand performance
  • Lave prislister, sortimenter og masterdata 
  • Forecasting og planlægning af lanceringer
  • Sikre visuel identitet, planogrammer og perfekt instore eksekvering 
  • Lokal produktion af POS-materialer, herunder klargøring og forsendelse af materialer til frontstande 
  • Tæt samarbejde med salgsteams om sortimentsstrategi per forhandler og kanal
  • Eksekvering af events, som masterclasses og kunde events 
  • Månedlig rapportering og analyse af brand performance


Din profil

Vi søger en passioneret og ambitiøs profil, der brænder for dufte og luksus. Du har øje for detaljer, stærke eksekveringsevner og trives med at arbejde i krydsfeltet mellem strategi og hands-on implementering. Du motiveres af at arbejde med brands med høj kompleksitet, store krav og mange aktiveringer, og du har en naturlig sans for branduniverser og digital markedsføring.

Du er analytisk, struktureret og formår at drive projekter selvstændigt – samtidig med at du er en stærk teamplayer, der bidrager positivt til vores kultur.


Påkrævet erfaring

  • Relevant teoretisk baggrund inden for marketing, gerne HA, HD, Cand.Merc. eller lign.
  • Minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling i beauty branchen 
  • Taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • Stærke kompetencer i Excel og PowerPoint
  • Databaseret beslutningstager med stærke planlægningsevner


Hvorfor TMC Nordic?

Vores medarbejdere er kernen i vores succes.

Vi tilbyder et dynamisk miljø med mulighed for at udvikle både kompetencer og ansvar. Hos os bliver du en del af et passioneret team, der arbejder tæt sammen på tværs af Norden. Vi værdsætter autenticitet, mangfoldighed og mod til at skabe noget unikt.

Vi har base i Søborg ved København og har lokale salgskontorer i både Sverige og Norge. I alt er vi et team på 80 dedikerede medarbejdere, der deler en passion for at bringe differentierende og innovative beautybrands til de nordiske forbrugere – herunder nogle af markedets mest eksklusive nichedufte.

Næste skridt

Hvis du er interesseret i stillingen, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Brand Management, Patricia Andersen, på paan@tmcnordic.com.

Vi afholder samtaler løbende og søger en hurtig tiltrædelse.


Apply for the position

Brand Manager